Eurogamer.dk

Max & The Magic Marker (iPad)

En tusch på lænden.

Så snart noget dansk vækker genklang eller blot bliver nævnt i det store udland, har danskere, og særligt dansk presse, et kæmpe problem med proportioner.

Når FCK møder Barcelona, når Nikolaj Coster-Waldau får en mindre tv-rolle i USA, eller blot hvis Bestseller åbner en butik i Kina, slår man de store overskrifter op med måbende og udtalt optimistisk ordlyd, nærmest som om det er surrealistisk, og at vi skal nyde vores korte stund udenfor anonymiteten.

Det er en sær blanding af patriotisme og nervøs flakken med øjnene i erkendelse af, at vi har smidt noget ud på det dybe, der kun kan de basale svømmetag og tilmed har glemt den ene luffe. Vi er et lille land, der aldrig føler os mentalt forberedt på at spise kirsebær med de store.

I den danske spilpresse er fænomenet ekstremt tydeligt i den måde, vi slet ikke kan berøre eller fordybe os i danskudviklet spil uden at forkvakle det fuldstændigt.

Indrøm det bare, du klikkede ind på denne anmeldelse med en ubevidst forventning om, at den nok ville blive indledt med 'et eller andet med Hitman'. Så snart et dansk spil bliver nævnt internationalt, forfalder dansk spilpresse til den evige vinkel: 'er det det nye Hitman?"'. Hitman mig her og Hitman mig der.

IOI's 11 år gamle spil er blevet en 'frontier' for, hvor langt ude på det dybe, dansk spilindustri har kunnet bunde, ligesom det er et konsensuspejlepunkt for, hvor vi åbenbart skal bryde igennem en gang i fremtiden. Hvor må det være uendeligt frustrerende for samtlige danskere spiludviklere, at en sådan smånationsmentalitet præger spiljournalistikken og ikke lader nogen slippe ud af Hitmans skygge.

Vi har ikke brug for mere Hitman, og den nuværende, nedadgående formkurve for IO Interactive kan fint fortsætte, for faktisk klarer Press Play, Tactile, Playdead og en skov af startups sig udmærket på App Store, Xbox Live Arcade og pc. Ingen gider dog nævne det. Press Plays Max & The Magic Marker til pc og WiiWare var netop et spil, hvor historien bag udviklingen og selve spillets grundidé blev kvalt i pressens håbløse vinkel: 'er det det nye Hitman?'.

Nej, det er ikke det nye Hitman, og hvorfor skulle det dog også være det?

Det er til gengæld et ganske udmærket platformsspil til de yngre målgrupper, som vil nyde godt af spillets kreativitet og en vis berøring med fantasiens muligheder. Visse aspekter viser tydelig mangel på rutine og planlægning, og selvom tempoet er blevet mere spiseligt i den nye iPad-udgave, kører underholdningen grundlæggende på et lavt blus.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...