Følgerne af jordskælvet og tsunamien, der ramte Japan for nylig, har resulteret i en mangel på elektricitet og en øget radioaktivitet. Det påvirker nu planerne for Tokyo Game Show og kan potentielt set betyde en aflysning.
Japans traditionelt største spilbegivenhed skulle oprindeligt afholdes i dagene den 15.-18. September.
Indbyggerne i Japan har i de seneste uger lidt under en bølge af strømudfald, men også frivillige nedskæringer i strømforbruget blandt virksomheder, butikker såvel som private er en følge af den heraf opståede værnen om elektriciteten, der nu er foruden strøm fra atomkraftværket Fukushima 1.
Tokyo Game Show har brug for meget elektricitet til beslyning, boder, demoer og lignende. Der er desuden rapporteringer om, at selve bygningen, hvori TGS plejer at løbe af stabelen, kan have lidt skade af jordskælvet og hermed ikke er sikekrt for de mange tusinde besøgende fra verdens spilindustri og -medier.
Arrangørerne bag TGS hævder indtil videre, at der ingen ændringer er i planerne for årets messe, men "der er i år chancer for et mindre TGS".

