Eurogamer.dk

Pilotwings Resort

Svæver afsted.

Pilotwings er et af de fænomener, jeg aldrig forstod tilbage i SNES-tiden. Nintendos lanceringstitel handlede tilsyneladende bare om at flyve rundt uden at skulle lave det helt store, og det virkede for mig mest af alt som en tech demo af Mode 7-effekten, som jo var det vildeste af det vilde dengang i starten af halvfemserne, hvor farverne dårligt var opfundet, og vi alle sammen var mest vant til at lege med pinde, vi fandt på marken under vores hårde arbejde for at overleve. Men nok om min barndom i Steinerskolen; nu skriver vi 2011, og Pilotwings er igen tilbage i form af Pilotwings Resort for at demonstrere ny teknologi fra Nintendo. Forskellen er bare, at jeg denne gang er tvunget til at anmelde det.

Til min overraskelse er der dog noget at komme efter. Spillet foregår på Wuhu Island, som nogle måske vil genkende fra Wii Sports Resort, og deraf kommer spillets navn også - elementært, min kære Watson. Du kan vælge mellem at smide din Mii op i et lille fly eller et svævefly, eller du kan lege Rocketeer med en jetpack. Hver af de tre fartøjer har vidt forskellig opførsel.

1

Himlen er så blå over Wuhu Island, at man nærmest forventer at se Sonic gatecrashe i sin Ferrari Testarossa med en blondine på passagersædet.

Flyet drøner derudaf, svæveflyet er afhængigt af at fange opvinde, og jetpacken har begrænset brændstof og en fintfølende manøvrering. Dette skaber mere dybde, end man umiddelbart skulle tro, for selv om Pilotwings er skåret ud fra Nintendos bruger- og børnevenlige skabelon, så kræver det en del finesse af vordende pilotaspiranter.

I spillets primære tilstand stilles du foran en række udfordringer, som varierer fra fartøj til fartøj. Typisk skal der flyves en rute, hvor spilleren skal ramme nogle ringe og små pointballoner, og der gives point for hastighed og præcision i manøvrering og landing. Dette krydres med, at du i flyet fx skal skyde til måls undervejs, mens svæveflyet skal ramme mål med en bestemt hastighed for at score, og jetpacken selv skal finde den optimale brændstofbesparende rute gennem en bane. Der gives 1-3 stjerner for præstationen, og får du alle de mulige point i en mission, belønnes du med tre "perfekte" stjerner, som herefter låser op for en flere mulige point i den pågældende mission i form af flere pointballoner. Den evige stræben efter den absolutte præcision er spillets livsblod, og 3DS'ens analoge knap er perfekt til opgaven.

2

Lidt skyderi bliver det til, men det er af den allervenligste skuffe.

Som det oprindelige Pilotwings giver denne version også en glimrende demonstration af sin respektive maskines evner. 3D-effekten er meget tydelig, og Wuhu Island ser mere nærværende ud end nogensinde. Teknologien hjælper også på det, som efter de flestes forlydende har været seriens store problem i tidligere versioner, nemlig afstandsbedømmelse. Jeg følte mig aldrig i tvivl om min placering i forhold til omgivelserne, og det er et kæmpe plus. Nintendo 3DS er ganske vist ikke på højde med de stationære konsoller i grafisk kunnen, men efter en flyvetur rundt om øen i aftensolens skær, så har jeg absolut intet at udsætte på maskinens hestekræfter, og det kommer jo formentlig kun til at gå op ad bakke herfra. Jeg er dog ikke helt vild med selve det Mii-orienterede figurdesign, som ikke har SNES-versionens udefinerbare charme (jeg måtte jo lige snuse til den før anmeldelsen), men det er nok smag og behag. Lyden er også meget anonym og tilbagetrukket, og gør ikke særlig godt brug af 3DS'ens potentiale.

Lidt skuffende er det dog, at spillet føles meget småt. Der bliver smidt overraskelser og gameplaymæssig variation ind i oplevelsen, men Wuhu Island er og bliver et ganske lille sted, og det er svært at lade være med at savne lidt mere kød på omgivelserne, som især ejere af Wii Sports Resort vil finde temmelig fantasiløse. Pilotwings virker som skabt til nogle lidt mere fantasifulde rammer, hvor ens flyveevner virkelig kan sættes på prøve, men her løfter spillet sig aldrig rigtig fra jorden. Onlinefunktioner må man også skyde en hvid pind efter, og hele oplevelsen virker hurtigt lige lovlig skrabet, selv om gameplayet er vanedannende. Det hjælper lidt, at man også har muligheden for at flyve rundt på øen i Free Mode, men i det store hele er oplevelsen ganske enkelt for spartansk til at gøre spillet til en ægte klassiker.

3

Spillet er flere steder decideret smukt.

Som lanceringstitel er Pilotwings stadig et godt bud. Det imponerer med sin 3D-effekt og solide styring, og det er perfekt til at vise venner og bekendte, hvad dit nye legetøj kan præstere. Samtidig er det også et eksempel på, at et spil godt kan handle om at flyve fredeligt rundt og hygge sig, uden absolut at skulle bombe det halve af Afghanistan i smadder. Jeg har dog svært ved at forestille mig, at folk stadig vil sidde og spille det om 20 år, som det på imponerende vis var tilfældet med originalen, der af mange tilbedes som en udødelig klassiker. Men som en afslappende forsmag på maskinens grafiske kunnen er det absolut ikke tosset - man skal bare ikke forvente at komme helt op i forgængernes høje luftlag.

6 / 10

Pilotwings Resort Jonatan A. Allin Svæver afsted. 2011-03-24T15:00:00+01:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...