DCS: A-10C Warthog

Bjergtagende.

Det er altid en "manden mod bjerget-oplevelse" at mestre en ægte flysimulator med regler, der skal læres, indstilling af obskure grafik parametre, uklare HOTAS (aka. joystick) indstillinger og manualer, der er så tykke, at de får nørdens anæmiske biceps til at sitre når han bærer rundt på dem. Hvis andre flysimulatorer er bjerge, der skal bestiges, så er DCS:A10C Warthog en lodret klippevæg. Denne simulator er en kommerciel version af en træningssimulator for amerikanske A10 piloter. For os almindelige mennesker betyder det, at oplevelsen af at flyve en A10 aldrig har været mere virkelig, men også at det tager lang tid at forstå og huske alle systemerne i denne fuldblodssimulator.

Men DCS: A10C er også en 'battlefield'-simulator - det er en gengivelse af, hvordan en A10C pilot interagerer med andre våbenplatforme på en moderne slagmark - jagerfly, kamphelikoptere, mekaniserede hærstyrker, det hele spiller sammen.

1

En regnvåd morgen og en kold A10'er.

Selve A10C er et populært fly blandt simmere: Det er et jetfly, men det bruges i mere 'in your face' kampe end et jagerfly, hvor man normalt aldrig ser fjenden med det blotte øje. A10'eren er designet som et luft til jord-fly, og det betyder, at man det meste af tiden flyver rundt relativt tæt på jorden og relativt langsomt, det vil sige under 450 km/t. Det er ikke et luft til luft-fly, selvom det har et par Sidewinders med, så hvis du er mere til heroisk 'mano-a-mano'-dogfighting, er A10C ikke dit fly.

Spillets stjerne er JTAC funktionen, og det står for Joint Terminal Air Controller. En JTAC er mand på jorden, der via radio og datalink dirigerer A10C fly mod de mål, der skal angribes. Det kan også være et dronefly eller et andet fly, men normalt er det en mand på jorden i nærheden af målet. Han bruger laser, røg, eller bare GPS koordinater til at fortælle, hvor man skal smide bomberne. JTAC gør kampene i DCS: A10C mere interaktive end de nogensinde har været før i nogen flysimulator og gør dermed denne simulator til meget mere end øvelsen i at flyve.

DCS: A-10C Warthog - Producer walkthrough

Følelsen af at flyve er ellers eminent; det er friheden mellem skyerne, langt fra andre mennesker, og den svimlende fornemmelse af at flyve højt med et ubrudt vattæppe af skyer under sig og solen, der stråler ned fra en dybblå himmel. Det er voldsomt i sig selv, når man dykker ned gennem skylaget og kommer ud under det, hvor en snestorm raser, og en kamp på liv eller død bølger frem og tilbage mellem mekaniserede styrker i bjergene nordøst for Tbilisi i Georgien.

2

Fox 2 - Sidewinder missil affyret.

En mission i en A10C starter i luften, på startbanen eller helt ude på rampen, hvor flyverne bliver tanket op, gjort klar og du lige har sat dig i cockpittet. Hvis det er en ramp-start, skal man lave en kold start på flyet. En kold start tager 10-15 minutter. I nogenlunde kronologisk rækkefølge skal de elektriske systemer først tændes. De tre radioer skal indstilles på rette frekvenser (lufthavnen, wingman, awacs, JTAC, andre flyvere er nogen af dem, man måske skal tale med undervejs). Brændstofpumper slås til. Venstre og højre motor startes. De tre navigationssystemer skal bootes og indstilles og waypoints og missions data loades. Wireguidance og stabilitetssystemer tændes. IFFCC slås til. CICU slås til. Så tænder man for multifunktionsskærmene og HUD. Efterfølgende indstiller man GPS-bomberne, sætter sprænghøjden og -tiden på klyngebomber, varmer IR søgeren op i Maverick-missilerne. Herefter indstiller man anti-missilsystemerne og jammeren (nyt for mig, men de automatiske systemer på A10C'eren kan åbenbart se røgsporet fra IR missiler). Til sidst lukkes cockpittet, og man spørger pænt tårnet om lov til at køre ud på startbanen.

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!