Mere gameplay fra Battlefield 3

Sniper møder bazooka fra højhus til højhus.

DICE følger i dag op på gameplay-klippet fra to uger tilbage med et nyt klip, som endnu en gang viser action fra singleplayerkampagnen i Battlefield 3.

I filmen herunder kan du således se, hvordan spilleren og hans to AI-kumpaner krydser taget på et højhus under beskydning af en sniper i en anden bygning. Klippet formodes herfra at være grabbet fra pc-udgaven af spillet, som på alle måder indtil videre ligner en seriøs opgradering via Frostbite 2.0 at bedømme ud fra udseendet alene.

Så selvom vi sikkert allesammen gerne vile se, hvordan multiplayer ser ud, er det formentlig planen at også næste gameplayklip, som udkommer om to uger, atter viser frem af singleplayerkampagnen. Men det er jo også første gang i BF-serien (på nær BFBC1+2), at der overhovedet er en historie at spille sig igennem. Men lad os håbe på, at objektiverne ikke alle holder sig til så specifikke mål og forudscriptede positioner at klare dem fra som her - selvom det er flot og intenst.

Vi bragte for nylig et preview af Battlefield 3, hvor netop singleplayerkampagnen stod for skud.

Se flere film og nyheder om BF3 samt billedgalleri via infoboksen direkte under klippet:

Battlefield 3 - Good effect on target

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.