Battlefield 3 multiplayer info

To en halv gange flere online på pc.

DICE har henover de sidste dage og uger bekræftet yderligere detaljer om multiplayerdelen af Battlefield 3 - den del af spillet, som formentlig vil holde liv i spillet langt ind i 2012 efter udgivelsen dette kommende efterår.

Det står fra DICEs side klart, at pc-formatet er den primære platform for udviklingen af spillet, men at konsolversionerne "stadig vil se godt ud". Lige så godt som eller bedre end Bad Company 2, må vi antage.

Og pc'en er igen i højsædet når det kommer til max antal mulige spillere online, idet BF3 på PS3 og Xbox 360 tillader op til 24 spillere online samtidigt, mens pc-versionen tillader op til 64 spillere.

Også kampagnedelen får en snert af multiplayer, idet en separat kampagne kan spilles online med en kammerat. Denne coop-kampagne svarer altså ikke til singleplayer-kampagnen.

Mere om Battlefield 3

Men DICE skærer også lidt fra. Det bliver eksempelvis ikke muligt at være Commander. Denne del er helt udeladt. Dog vil andre godbidder fra Battlefield 2 følge med, navnlig banerne Strike at Karkand, Gulf of Oman, Wake Island og Sharqi Peninsula - og muligheden for at smide sig på maven (sans Dolphin Jumping).

Funktionaliteten af squads i BF3 vil blive udbygget. DICE har endnu ikke afdækket, på hvilke områder, men vi afventer en forklaring herom inden længe.

Ranking-systemet og derigennem diverse unlocks af våben, features og udstyr vil blive gjort dybere og mere afbalanceret, så der er en reel grund til at søge mod det maksimale level. Antallet af våben vil desuden være højere end i Bad Company 2, som i forvejen bød på flest våben set i noget spil i serien til dato.

Slutteligt bliver det muligt at slå Killcam fra eller til på dedikerede servere.

Hvis du vil vide mere om, hvordan spillet føles mellem hænderne og på skærmen, kan du læse vores preview af Battlefield 3 singleplayer.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.