Gary Grigsby's War in The East

Hexpansion mod øst

Indenfor computer wargaming bliver det ikke finere end Gary Grigsby og hans spilfirma 2by3. Hans værk går tilbage til computerens barndom og tæller ikke mindre end 33 titler. Det første spil han lavede var Guadalcanal Campaign i 1982, og siden er der kommet nyt fra ham regelmæssigt. Flere af hans spil er deciderede klassikere indenfor genren: Steel Panthers og War in Russia - begge spil har været på min harddisk.

Særligt War in Russia udmærkede sig. Det var, hvis man ellers var interesseret i militær historie, en fantastisk gengivelse af kampene på Østfronten. Et billede er bedre end tusind ord - på samme måde kan et krigsspil erstatte hundrede historietimer, og der er ingen tvivl om at War in Russia satte standarder for historisk korrekt gengivelse og skala af den største front i Anden Verdenskrig.

Grigsby's stamtræ er som sagt uforligneligt. Med War in The East er han endelig vendt tilbage til Østfronten efter afstikkere til den amerikanske borgerkrig, Stillehavskrigen og moderne krig. Men 'noblesse oblige', adel forpligter, som franskmændene siger.

5

Her ses det meste af Østfronten på yderste zoom niveau.

Heldigvis er Grigsby's nyeste opus et mesterværk i genren - selvom spillet gengiver Østfronten i uhørt detaljegrad. Ikke en bataljon er blevet overset, og 2by3 har fået god hjælp til deres research i de nyåbnede russiske arkiver af en russisk historiker. Med den grad af kompleksitet får War in The East rent ud sagt de gamle 'monster' brætspil fra det hedengangne årtusind til at ligne ludo. Alligevel er det lykkedes Grigsby og hans team i 2by3 at lave et spil, der stort set kan spilles fra det øjeblik, man starter det, hvis man har lidt erfaring med mekanikken i hexbaserede krigsspil.

En af de ting, der kendetegner Grigsby's spil, er, at han aldrig er gået bort fra hex-formatet - hans spil er altid baseret på 2D repræsentationer af landkort, inddelt i et antal hexagoner, der hver især repræsenterer et bestemt antal kvadratkilometer. Han er med andre ord indbegrebet af 'old skool' wargamedesign.

2

Overblik over alle enheder i Wiking SS Division. Yderst til venstre er hver enheds erfaring, hvor mange i den givne enhed, der er klar til kamp, og hvor mange der er skadet.

Grigsby har selvfølgelig ikke opfundet krigsspillene, endsige hexformatet. Det gjorde en gruppe prøjsiske officerer tilbage i 1812, da de lavede et 'kriegspiel', der skulle øve dem i at erobre Europa. Det fik de blandet held med, men formatet hang fast og bliver brugt den dag i dag, blandt andre af Grigsby. Det har den fordel, at det er velkendt, og at... det er velkendt. Ok, og så virker det. Men man er efterhånden nok blevet både forkælet og forvænt - enten skal strategispil være med noget 3D, eller også skal de være i en form for realtime eller helst begge dele.

Ikke i War in the East - her er det 'I go, you go' og 2D kort med hexagoner, yessir.

For de uindviede så består hexbaserede krigsspil typisk af en masse brikker, der hver især repræsenterer en militærenhed. En gruppe, division, korps, afhængig af spillets skala. Brikken har i det klassiske krigsspil nogle værdier, som kan ses på den. Angrebsstyrke, forsvarsstyrke og antal 'movement' points plejer at være obligatoriske. Ofte har brikken også en imaginær 'zone of control', der forhindrer eller forsinker fjendtlige brikker i at rykke rundt om den. Spillet foregår i faser. Normalt er det 'I go, you go', dvs. turbaseret: først rykker jeg alle mine brikker, så rykker du alle dine.

Gary Grigsby's War In The East - Trailer

En hex i War in The East er 16 kilometer bred, det svarer pudsigt nok til 10 'miles' (Grigsby er amerikaner), og grundenheden i spillet er divisioner. Divisionerne rykkes enkeltvis, er organiserede i en korpsstruktur, og man kan tilføje eller fjerne støttebataljoner afhængig af den opgave, divisionerne har. Dette kan, som de fleste ting i spillet, automatiseres, og overlades trygt til korpshovedkvartererne. Men det giver god mening at blande sig i det niveau - nogle gange kan et par pioner bataljoner gøre en stor forskel, for eksempel hvis man skal angribe befæstede stillinger. Man kan også splitte divisionerne op i regimenter, og det kan være nyttigt, hvis man skal forlænge fronten.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!