Minecraft til iPhone og Android

Laves af Mojang, godkendt af Notch.

Markus "Notch" Persson har fået smag for smartphones og iPad og har nu i samarbejde med Mojang offentliggjort planer om at udgive Minecraft til både iPhone, iPad samt Android-telefoner i løbet af i år.

Versionen bliver ikke fuldblods og 100 procent som pc-ophavet, men vil ifølge Persson derimod inkludere "ting der giver mening for en touch screen platform."

Persson er blevet multimillionær på spillet, som efterhånden er solgt i nærheden af 1.5 mio eksemplarer.

Da Minecraft feberen rasede tilbage i september sidste år tjente "Notch" således i omegnen af 2 mio kroner - om dagen.

Læs vores preview af Minecraft.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.