AC Brotherhood til pc dato og syskrav

Sæt kryds i kalenderen i marts.

Ubisoft har endelig datosat pc-versionen af Assassin's Creed Brotherhood. Samtidig er nogle overraskende lave systemkravene til samme platform nu slået endeligt fast - se længere nede i denne nyhed.

Ezios seneste snigmorderiske eventyr udkommer således den 18. marts, dog uden indhold af noget af det efterfølgende DLC-materiale, som er fulgt i nakken på konsolversionerne, siden udgivelserne til PS3 og Xbox 360 sent sidste år.

Læs vores anmeldelse af Assassin's Creed Brotherhood (anmeldt på Xbox 360). I den skrev Anders Høvring Hansen blandt andet:

"Inkluderet er et Call of Duty-agtigt levelsystem, komplet med killstreaks, perks og andet udstyr at modificere sin karakter med. Som helhed kan multiplayer-delen være en utrolig paranoid og intens oplevelse, men det vil vise sig, hvor meget det holder i længden, da der generelt ikke er megen variation i de forskellige typer. Det er også mest underholdende, når alle deltagere "spiller med", og det bryder illusionen, når et hyperaktivt kvaj farer rundt som en skoldet gris og giver fanden i stealth-aspektet."

Mere om Assassin's Creed: Brotherhood

Nyheden om den snarlige pc-version lander i kølvandet på en måske endnu mere velkommen nyhed tidligere i denne uge, om at det rigtige Assassin's Creed III bliver afsløret inden længe. Måske med plot og handling under Den Franske Revolution eller Anden Verdenskrig.

Hvad så du helst?

Systemkrav - ACB (pc):

Minimale:
Processor: Intel Core 2 Duo 1.8GHZ or AMD Athlon X2 64 2.4GHZ
RAM: 1.5GB Windows XP / 2GB Windows Vista and Windows 7
Graphics: 256MB DirectX 9.0 compliant card with Shader Model 3.0
Supported graphics cards: ATI RADEON HD 2000/3000/4000/5000/6000 series, NVIDIA GeForce 8/9/100/200/300/400/500 series
Hard-drive: 8GB

Anbefalede:
Processor: Intel Core 2 Duo E6700 2.6GHZ or AMD Athlon 64 X2 6000+
RAM: 1.5GB Windows XP / 2GB Windows Vista and Windows 7
Graphics: GeForce 8800 GT or ATI Radeon HD 4700 or better

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.