Nyt Assassin's Creed afsløres snart

Imens runder AC Brotherhood 6.5 mio.

Ubisoft går snart ind i et nyt produktionsår. Selskabet bag blandt andet Assassin's Creed og Splinter Cell starter traditionen tro hvert finansår den 1. april, og i dag falder nyheden om, at Ubi vil være klar i maj med de første detaljer om det næste Assassin's Creed.

Spillet udkommer i Ubis kommende spilår, det vil sige før udgangen af marts 2012. Spillet får formentlig titlen Assassin's Creed III og bliver som sådan den reelle opfølger til Assassin's Creed II, hvis hovedperson Ezio mod slutningen af 2010 fik et ekstra spil i form af Assassin's Creed: Brotherhood, som i øvrigt netop er rundt 6.5 millioner solgte eksemplarer.

Det går i øvrigt rygter om at Assassin's Creed III kommer til at foregå under den franske revolution eller under Anden Verdenskrig. Det tænkes at pc, PS3 og Xbox 360 endnu en gang bliver de aktuelle platforme.

Læs vores anmeldelse af Assassin's Creed: Brotherhood.

Assassin's Creed: Brotherhood - Perfect Assassin

Kommentarer (1) Latest comment 1 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!