Nyt indhold til Gran Turismo 5 snart

Gran Turismo Anywhere m.m.

Verdens måske mest indædte fan af alle slags biler, Kazunori Yamauchi, har i denne uge gjort det klart, at hans spilstudie Polyphony Digital indenfor få dage vil være klar med implementeringen af en ny, stor patch til Gran Turismo 5, det bedst sælgende spil til PS3 gennem flere måneder.

Læs anmeldelse af Gran Turismo 5

Opdateringen vil falde "i midten af februar", men Kaz afslører ikke umiddelbart, hvad indholdet af patchen bliver. Det lyder dog stort.

Han har tidligere lovet af spilforlængeren 'Gran Turismo Anywhere' ville udkomme i februar, men ordlyden omkring næstkommende patch synes at antyde, at der er tale om mere end førnævnte ekstraprogram, som gør det muligt at spille B-Spec via en pc og en browser.

Vi forventer derfor en fuld afklaring omkring indholdet af patchen indenfor denne eller næste uge.

Flere Premium-modeller, Kaz? Eller en ikke så gimped Track Editor? Der er nok at se til.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.