Battlefield 3 skal toppe Call of Duty
BF 1943 og BFBC2 Onslaught til PC skudt ned.
OPDATERING fredag: Udgivelsen er nu officielt fastsat til "efteråret 2011". Tidsrammen afsløres i den første teaser trailer for Battlefield 3, som du kan se nederst i denne nyhed.
- - - - - - - - - - -
DICE har i dag helt droppet planerne om fortsat at lave Battlefield 1943 til pc samt multiplayer-tilføjelsen Onslaught Mode til Battlefield: Bad Company 2. Arbejdet var ellers i gang.
Beslutningen sker ifølge udviklerens direktør, Karl Magnus Troedsson, som et led i at kanalisere al mulig kraft hen på den igangværende produktion af Battlefield 3, som ifølge Troedsson bliver DICE største spil overhovedet.
"Det er vort mål [med BF3] at lave det bedste Battlefield nogensinde", tilføjede han.
Battlefield 1943 var en billig - men fantastisk - nyversion af enkelte baner fra Battlefield-serien. Spillet udkom i 2009 til PS3 og Xbox 360 som download via PSN og XBLA.
Onslaught Mode udkom til konsolversionerne af Battlefield: Bad Company 2 sidste sommer og bød på intens co-op for en håndfuld onlinespillere mod DICEs rimeligt kompetente AI.
Læs vores anmeldelse af Battlefield 1943
Læs vores anmeldelse af Battlefield: Bad Company 2
Læs vores anmeldelse af Battlefield: Bad Company 2 Vietnam
Der er endnu ingen, der må fortælle, hvad de ved om Battlefield 3 - på nær selvfølgelig særligt indviede som Troedsson, der sætter sin lid til at den, med hans ord, "mægtige" Frostbite 2 spilmotor kan klare opgaven.
Den store ting ved Frostbite 2 er umiddelbart fuld understøttelse af DirectX 11, 64-bit processorer samt et væld af visuelt avancerede teknologier som radiosity, MLAA, deferred shading og ikke mindst endnu bedre ødelæggelser og deformationer. Til sammenligning blev Frostbite version 1.5 brugt i MP-delen af Medal of Honor samt i BFBC2.
Vi ved desunde, at DICE med Battlefield 3 sigter efter at overgå alt, hvad Call of Duty har smidt efter os gennem en hel spilserie.
Udviklingen af Battlefield 3 har angiveligt stået på siden 2006 dybt under den nordsvenske tundra. Der er en rimelig mulighed for at spillet udkommer senere i år. Formaterne bliver med sikkerhed pc, PS3 samt Xbox 360.
Det er meningen, at Battlefield 3 til pc får en betatest-periode i år. Automatisk adgang følger med pc-versionen af Medal of Honor i samlerudgaven.
Battlefield 3 - Trailer
Du vil måske også synes om...
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 8
-
Hackere lukkede Diablo 3 servers i går 1
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 4
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Game of Thrones Preview 0
-
FIFA 13 Preview: Korte træk 0
-
Torchlight 2 Preview: Ad Helvede til 0
-
DICE: Vi forventer 64-bit gaming fra 2013 0
-
"Spil er ikke gode nok til voksne" 1
-
Hemmelig regnbue-bane fundet i Diablo 3 3
-
Nintendo har givet Wii U nye joysticks siden sidst 0
-
Hvad fejlmeldingerne i Diablo 3 betyder, og hvad du skal gøre med dem 2
-
Racerspillet Mad Riders fra holdet bag Dead Island datosat 0
-
Diablo 3 gennemført på under 13 timer 2

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!