Nail'd

Går op i sømmen.

Det er typisk med sådan en opkomling.

Her sidder man trygt på sin trone i adskillige år og nyder, hvordan folk lapper grå middelmådighed i sig, simpelthen fordi der ikke er bedre alternative. Pludselig må man som ATV Offroad Fury eller MX vs. ATV føle det løbe koldt ned ad ryggen. 'Pure' fra 2008 genopfandt cross- og ATV-genren og bredte drengerøvsnichen ud til et publikum, der næppe havde dyrket cross eller ATV i det virkelige liv. Et klassisk eksempel på, at god underholdning er god underholdning, ligegyldigt rammerne.

Tilbage sidder gammelmandscrosserne og surmuler over, hvordan Disney nu uigenkaldeligt har afsløret, hvor totalt idéfattig, ensporet og profitdrevet, denne genre har været i efterhånden et årti.

Et nyt bud fra den gamle skole, Nail'd, er desværre endnu et bevis på, at de stadig ikke forstår den nye formular. Titlen er ikke mere end et nyt, middelmådigt MX/ATV-spil, der ganske vist byder på masser af indhold, men ingen underholdning.

Det har de forventelige spildele, dvs. turneringer, quick-løb og multiplayer, men det mangler en klar fornemmelse for, hvordan disse dele underholder på ordentlige måder. Brodden af turneringsdelen er således væddeløb á tre omgange, hvor kun enkelte løb skiller sig ud i form af ekstra krydderier. Utallige, monotone løb, der aldrig bliver nogen udfordring. Spiller du på den normale sværhedsgrad, vinder du løbene med otte sekunder. Skruer du op på den højeste sværhedsgrad, vinder du med fire. Altid vil du være foran efter en halv omgang, og sådan forbliver det. Kvælertag på enhver spænding.

2

Endnu en gang forrest. Pff.

Blandt de mange filosofier, der har hersket i ATV/MX-genren, har udvikleren taget ensidigt parti i arcade-lejren med Nail'd. Fokus er lagt på vilde hastigheder og høje hop, blandet med stilistiske effekter, der med held hjælper elementerne på vej. Med opskruet udtværing, fugleperspektiv og fish-eye-kameraobjektiv flakker dine øjne rundt for at holde trit med tempoet. Effekten er til stede, men ikke uden væsentlig anstrengelse for øjnene og køresyge, hvis man er disponeret hertil.

Én ting er fart, en anden er flow, og de to ting følges ting ikke ad i Nail'd. Der er mærkværdige forskelle i regler for tekstur, så du fint kan lande på visse områder, mens du øjeblikkeligt vælter omkuld på særlige farver brun sten. Disse tilfældige styrt løber op i 4-5 per løb, og når du herudover tilføjer de styrt, du selv er skyld i, er der talrige opbrud forbundet med hvert løb.

Nail'd - Environments trailer

Når du har overstået de kedsommelige turneringer, er der ikke meget hjælp af hente i multiplayer. Har du blot en lille smule firewall-sikkerhed i dit hjemmenetværk, er der ingen løb at finde, og under åbne forhold går der konsekvent minutter, før Nail'd finder et løb til dig. Det bliver sjældent til tætte opgør mellem dig og dine modstandere, så hurtigt forsvinder incitamentet til at fortsætte.

1

Nail'd er stilen men ikke meget andet.

Nail'd kan reduceres til det sædvanlige produkt fra samlebåndet, og der har tydeligvis ikke lært lektierne fra det paradigmeskift, som Pure introducerede MX/ATV-genren for. Udviklerne har delvist forsøgt sig med samme vilde boosts og grafiske udtværingseffekter, men de udstiller sig selv i ikke at forstå, hvordan de kan skabe en flow-rig, underholdende oplevelse. Ej heller er der samme forståelse for taktik og strategi fra Pure.

I Pure skulle du vægte dine tricks nøje for at opbygge boosts og vinde løb. Nail'd giver dig på tumpet vis boosts for blot at lande på jorden. Helt basale forskelle i forståelsen af, hvordan man præsenterer en sportsgren som et computerspil og afbalancerer vildskab med underholdning. Nail'd er ulideligt intetsigende.

3 / 10

Læs om vores karaktersystem Nail'd Christian Kruse Går op i sømmen. 2011-02-01T09:49:00+01:00 3 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!