Eurogamer.dk

Ghost Trick: Phantom Detective

Liv efter døden.

Kender du det at være død? Jeg skal indrømme, at jeg ikke selv har de store erfaringer, selvom de morgener, hvor man vågner op med alt tøjet på, ølsmag i munden og lommen fuld af dankort-kvitteringer, nogle gange synes at være tættere på end godt er. Men i Ghost Trick kommer Capcom altså med deres bud på, hvordan livet efter døden former sig.

I dette tilfælde er der dog ikke tale om en stille bortgang, mæt af dage. I stedet starter man spillet med frit udsyn til ens eget afsjælede legeme, der med en kugle i maven ikke længere er i videre funktionel tilstand. Og for lige at få balance i kliche-regnskabet, så er man også udstyret med omfattende hukommelsestab. Den slags finder vi døde os naturligvis ikke i, så det er bare at gribe stylus'en og så komme i gang med at efterforske ens eget mord.

Men hvordan efterforsker man sit eget mord, når man kun er en sjæl uden krop? Det gør man såmænd ved at lade sin sjæl tage bolig i forkellige materielle genstande, som man kan manipulere omkring med og derved påvirke begivenhedernes gang i de levendes verden. Så verden set gennem en afdøds øjne tager sig altså i høj grad ud som et puzzle-spil.

1

4 minutter til at redde den unge dame. Livet er hårdt, når man er død.

Ud over evnen til at manipulere med omverdenen har man som afdød også fået tildelt evnen til at vække de døde til live igen. Eller, rettere sagt, man kan spole tiden tilbage, til 4 minutter før de døde. Det betyder, at der er mistænkeligt mange af puzzles'ne, der har en tidsbegrænsning på 4 minutter, hvor man febrilsk hopper rundt fra lampe, til sofa, til fjernbetjening, for at finde ud af præcist hvordan man forhindrer det næste dødsfald.

Apropos tidsbegrænsning, så har Ghost Trick også en lidt dårlig vane med at gøre en del af gåderne timing-baserede. Det er der jo ikke som sådan noget galt med, men desværre er der en hel del af dem, hvor man kun får én chance, og når man så har misset den, er der kun tilbage at spole tiden tilbage til scenens begyndelse eller til midsvejs-checkpointet. Og det ender med at teste selv en døds tålmodighed, når man skal tappe sig igennem to minutters allerede kendt gådeløsning og dialog, blot for at nå frem til de sidste 5 sekunder, hvor man stadig mangler at finde ud af, hvad det sidste skridt i løsningen er.

2

Her har man netop reddet det rødhårde kvindemenneske ved at få en guitar til at spille, så en lejemorder mister koncentrationen. Kreative puzzles indeed.

Når det er sagt, er spillets gåder ellers ganske vellykkede og underholdende. Og der er et fint indbygget hint-system, der kan give én et puf i den rigtige retning, hvis man sidder fast. For nogle af løsningerne er måske lige lovlig fantasifulde, men dog aldrig på en måde hvor det virker urimeligt. Spillet holder sig pænt til de regler, som det selv opstiller.

Grafikken er nok noget af det flotteste, jeg har set på en DS. Særligt animationerne er helt utroligt flydende og elegante, og jeg er faktisk ret imponeret over, hvor mange animations-frames man har formået at presse ned på det lille DS-kort. Og de forskellige karakterer har faktisk hver deres måde at bevæge sig på, så deres personlighed afspejles i måden, de bevæger sig rundt i spillets verden på.

På citron-siden skal det dog nævnes, at Ghost Trick nærmet fuldstændig undgår at gøre brug af den øverste DS-skærm. Det meste af spillet er det en grå baggrund og spillets logo eller et ret ubetydeligt timeglas, der optager det øverste billedareal. Så ud over at man styrer med en stylus, er det ikke fordi spillet udnytter hardwaren specielt godt.

Ghost Trick: Phantom Detective - Trailer

Jeg har engentlig en mistanke om, at historien faktisk er ok på bunden. Problemet er bare, at den bliver fortalt så fodslæbende omstændigt, at man gang på gang griber sig selv i at tappe løs med stylusen som en gal for bare dog at komme videre til den næste gåde, mens øjnene ryger ud af fokus i skæret af skærm efter skærm af forklarende tekst. Der er simpelthen ikke nok fremdrift i historien til, at den er interessant, og efter at spillet har dinglet de samme spændende mystiske begivenheder foran din næse gennem de første fem baner, så begynder man at miste interessen. Det er lidt ærgerligt.

3

Verden set med en døds øjne. Her kan man se, hvilke interaktive objekter man kan springe mellem.

En del af problemet stammer nok også fra, at spillet insisterer på at have en masse sjove sidebemærkninger og sære NPC-figurer, der alle sammen liiiige skal sige en eller anden sjov ting. Men når det kombineres med en ret kompliceret historie og en masse dialoger, så får man simpelthen en læse-overdosis. Det er jo en DS det her, ikke en Kindle e-bog.

Ghost Trick er faktisk et udemærket tidsfordriv, men fordi historien aldrig rigtig fænger, ender man med at spille de enkelte baner som løsrevne gåder, hvilket er en skam. Men ellers passer spillets format faktisk rigtig godt til, at man lige bruger 20 minutter på at prøve at snuppe en bane mere, inden man skal noget andet. Men historieløsheden og de andre småskavanker gør, at selvom det er et godt spil, så er det ikke Ghost Trick, der kommer til at stå som den ærværdige og fantastiske afslutning på DS'ens karriere, her hvor lillebror 3DS er på vej frem i verden.

7 / 10

Ghost Trick: Phantom Detective Jesper Krogh Kristiansen Liv efter døden. 2011-01-31T08:39:00+01:00 7 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...