Media Molecules grænseløse LittleBigPlanet 2 har kun været ude i et par dage, men Media Molecule, studiet bag opfølgeren, siger, at det allerede har overgået det første spils maksimale antal samtidige brugere online.
"På grund af vores fantastiske beta kendte vi til vores fans forventninger, og vi har kunnet reagere på dem. Nu er vi bare spændte på at se, hvor stort det bliver - hvor mange spiller vi ender med at have," fortæller Media Molecoles stifter og tekniske direktør David Smith.
"Antallet af brugere er faktisk ret vildt - vi har allerede massivt overhalet vores rekord i LBP 1 for det maksimale antal af brugere, der er online på samme tid. Og det er blot i Nordamerika, samt et par andre regioner.
"Jeg tror, at nogle folk [hos Sony] ville kaste ting efter mig, hvis jeg afslørede de nøjagtige tal, men de er meget højere."
"I de næste par dage kommer vi måske endda til at fordoble antallet af samtidige brugere online. Måske - lad os se, hvordan det bliver."
LittleBigPlanet sakkede heller ikke bagud i salgstallene. Det havde næsten to millioner onlinebrugere på samme tid blot fire måneder efter lanceringen i 2008.
Så det tegner godt for den nyudgivede efterfølger med dets betydeligt mere avanceret kreationssystem. Det lover i hvert fald fortsat brugerdrevet indhold i meget lang tid.
Vi er ved at anmelde LBP2 i øjeblikket. Læs eventuelt previewet via infoboksen herunder, hvis du vil læse nærmere om nyhederne i forhold til første spil.

