2010 var både et rigtig godt år og et rigtig dårligt år for den danske spilbranche. Det kommer i høj grad an på hvilken ende af spektret, man retter kikkerten mod.
For det ubetingede fyrtårn i dansk spiludvikling, IO Interactive, var det et horribelt år. Hele 2 fyringsrunder var de igennem i løbet af året, og de har skullet sige farvel til noget, der ligner en tredjedel af arbejdsstyrken. Derudover fik de gedigne hug fra det meste af pressen for deres eneste udgivelse i år: Kane & Lynch 2.
Noget af den negative omtale skyldes tydeligvis efterdønningerne fra Gerstmangate, hvor Ubisoft blev mistænkt for at have fremtvunget fyringen af anmelderen Jeff Gerstman fra det (på det tidspunkt) førende spilsite, Gamespot, efter en negativ anmeldelse af det første Kane & Lynch-spil. Men uretfærdig kritik eller ej, så var konsekvensen den samme triste. Nemlig at Kane & Lynch 2 end ikke formåede at sælge lige så meget som forgængeren, trods et større marked og et utvivlsomt forøget produktionsbudget.
Med det og et halvlunkent Mini Ninjas i bagagen har IO efterhånden virkelig brug for et skud succes fra den Hitman-efterfølger som MÅ være det næste, der er på vej fra den kant. Forhåbentlig kan det være med at give IO en saltvandsindsprøjtning og en ny chance. Men foruroligende er det, at man stadig ikke har formået at skabe flere levedygtige IP’er end det ene, som den skaldede lejemorder udgør. Det var lige ved og næsten med Freedom Fighters og Kane & Lynch, men så alligevel ikke.
Den kære Kane fra Kane & Lynch 2 ser heller ikke for tilfreds ud med tingenes tilstand i dette screenshot.
Men IO befinder sig også et svært sted i branchen, imellem de helt store udviklere og indie-udviklerne. I øjeblikket er der en tendens hen imod, at de helt store udgivere, EA, ActiBlizzard osv. ’udliciterer’ deres store IP’er til de forskellige studier, som de ejer, så disse udviklere producerer et produkt til den udgiver-ejede franchise. Ofte med et minimum af nytænkning til følge. Og i den anden ende af spektret har vi så en blomstrende indie-branche, hvor der bliver udviklet vilde ideer, men ofte med meget lidt finansiel succes.
Der hvor IO befinder sig – i den bløde mellemvare – bliver der derimod tyndet ud. I de lag, hvor man kombinerer let innovation med økonomisk sensibilitet. Enten er man totalt nyskabende, eller også er man totalt traditionel. I hvert fald i højere grad end tidligere. Og måske er dette aktuelle markedsbillede med til at presse IO’s position.
