WOW Cataclysm kun købt af en tredjedel

Er dog best seller på pc efter første måned.

Blizzard afslører i dag den første måneds salgstal for World of Warcraft: Cataclysm, som udkom ved denne tid i december sidste år.

I løbet af en måned er 4,7 millioner eksemplarer af spillets tredje udvidelse således blevet langet over disken, hvilket er en rekord for pc-formatet.

Det lyder måske af meget, men ikke desto mindre er der langt fra 4,7 op til de over 12 millioner aktive spillere af det indrømemt vanedannende MMO. Første måneds salgstal svarer efter en smule basal hovedregning rundt regnet til, at kun en tredjedel af den samlede spillerbase indtil videre har valgt at rejse videre i Blizzards verden.

Hvad er grunden til dette? Vi tror med et forsigtigt gæt, at mange simpelthen er stoppet i mellemtiden eller indtil videre, enten til fordel for andre spil, eller grundet kedsomhed efter lidt for mange måneders stilstand i Lich King.

Vores snarligt kommende anmeldelse af Cataclysm kan formentlig fortælle nærmere om, hvor spillet har bevæget sig hen. Vores anmelder er lige nu ved at lægge en sidste hånd på sine tanker om en måned i selskab med den efter sigende ikke sidste udvidelse til spillet.

World of Warcraft: Cataclysm - The World Reborn

Kommentarer (1) Latest comment 1 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!