Franske Revolution Software har netop færdiggjort et remake af point-and-click-klassikeren Broken Sword 2. Det udkommer planmæssigt til henholdsvis iPhone, iPad, iPod Touch inden jul. En PC-version følger kort tid efter i starten af det nye år.
Akkurat som sin forgænger, Broken Sword Director's Cut, vil nyfortolkningen byde på en del justeringer og forbedringer. Blandt disse finder man opdateret grafik, animation og lyd, samt en såkaldt "Dropbox"-funktion, der gør det muligt at benytte samme savegame på tværs af forskellige platforme.
"Det første Broken Sword-remake strøg til tops på App Store-salgslisten, blev BAFTA-nomineret og modtog overordnet set fine anmeldelser fra kritikere verden over. Det formåede at tiltale fans af originalen så vel som drage nye spillere til," lød det entutiastisk fra Revolution-direktør Charles Cecil tidligere på dagen.
Broken Sword 2: The Smoking Mirror blev oprindeligt udgive til Microsoft Windows og Sony PlayStation i 1997. Her følger vi detektiv George Stobbart på jagt efter sin kidnappede kæreste Nicole Collard. Herfra inddrages de to i et okkult plot, der i bedste TinTin-stil involverer en skummel solformørkelse.
Her følger de første billeder fra spillets håndholdte genfødsel:

