Eurogamer.dk

Dead Nation

En mand ser rødt.

Zombie-spil har over de sidste par år fået vundet stor popularitet. Dead Rising, Left 4 Dead, Call of Duty: Black Ops Zombie og endda en udvidelsespakke til Red Dead Redemption har alle de mere eller mindre vaklende udøde som tema. Dead Nation spinder guld på kærligheden til disse kult-monstre og smider dig i støvlerne på en tungt bevæbnet M/K, der sættes op mod endeløse horder af levende døde.

Konceptet er ligetil. Bevæg dig gennem byernes gader fra sted til sted, mens du vader i mere eller mindre levende lig og få en smule historie om hovedpersonen mellem banerne. Det hele ses fra oven, og resultatet ligner det, der ville ske, hvis en Diablo-klon fik et uægte barn med Left 4 Dead. (Vi skal selvfølgelig være varsomme med at nævne navnene på to så gode spil i samme sætning, men læg mærke til, at der står klon.)

1

Hold dem på afstand.

Mellem banerne er der checkpoints, der består af en pansret vogn, der gladelig sælger ud af våben, ammunition og opgraderinger. Som regel er ét gennemført kapitel lig ét nyt våben, og hvert våben kan opgraderes på en række forskellige punkter, herunder mere skade, større kapacitet, og så videre. Opgraderinger og våben skal købes for penge, der samles ind under spillet. De fleste zombier smider nogle håndører, men vil du score kassen, skal du lede i afsides hjørner og mørke gyder efter kister eller bagagerum med større mængder pesetas.

Der er ikke penge i overflod, så der skal tilmed tænkes taktisk over hvilket våben, der skal nyde godt af at blive pumpet op mellem banerne. Skal det være den hidsige lille maskinpistol, der saver sig gennem de stavrende rækker af dødt kød, eller er der mere fornuft i at opgradere den trofaste startriffel, der godt nok ikke er det mest effektive våben i arsenalet – til gengæld løber du aldrig tør for ammunition.

Dead Nation - Online co-op gameplay

Detaljegraden i Dead Nation er stor, og det gibber lidt i nørden, når en byge af kugler i brystet på en kevlarpansret zombieficeret militær-mand udløser en krampetrækning i hans arm og sender en byge af kugler fra maskinpistolen i hans hånd. Variationen er dog til at overse, for når først du har set den ene horde af udøde komme rendende mod dig, så har du set det meste af det, Dead Nation har at byde på. Spillet kan dog overraske fra tid til anden, hvor du pludselig bliver overvældet af en håndfuld zombier, der vælter ud af en bus eller fra en dør, der var lukket, da du passerede den.

2

HOLD DEM PÅ AFSTAND!

Temaet taget i betragtning, er det uundgåeligt, at Dead Nation plagierer Left 4 Dead - hvilket blandt andet ses på et par af de specielle zombie-typer og enkelte af de udøde fodtusser. En klog mand sagde engang, at "imitation er den ærligste form for ros", og heldigvis kan Dead Nation stå alene på singleplayer-delen i modsætning til Left 4 Dead-spillene, der kræver levende spillere for at være sjovt, og multiplayerdelen i Dead Nation, hvor man spiller to spillere sammen, både online og offline, er lige tilpas panisk nok til at være sjov. Dét, kombineret med en nogenlunde historie og masser af muligheder for at låse op og opgradere for våben, gør at Dead Nation er pengene værd, for der ligger nogle gode timers action og venter. Dertil kommer de online leaderboards, der holder styr på hvem, der klarer sig bedst. Udover dem, bliver spillere fra de forskellige landet grupperet sammen, og de zombier, der bliver slået ihjel, bliver talt op og sammenlignet med spillere fra andre lande – en fantastisk idé, vi gerne så implementeret i flere spil.

7 / 10

Dead Nation Jacob Herold Nielsen En mand ser rødt. 2010-12-08T10:40:00+01:00 7 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...