Global Agenda

Fusionstrash.

Der er uden skyggen af tvivl for få spil, der for alvor forsøger at blande eller nedbryde de etablerede genrer, og måske endnu færre MMO spil, der forsøger at være noget andet end det efterhånden så gennemtyggede fantasy.

Lad mig præsentere dig for Global Agenda, med undertitlen Sandstorm. Som udgangspunkt et FPS spil efter bogen, komplet med sci-fi univers, diktaturstyre og oprørsstemning. Læg dertil at din figur får experience point og udvikler sig som i et rollespil. Og at man får missioner fra forskellige NPCer og frit kan vælge hvilke og i hvilken rækkefølge. Plus at missionerne kan være solo, i grupper, mod spillet eller mod andre spillere. I alt tegner det billedet af et meget ambitiøst spil, der forsøger at kombinerer nogle af de bedste elementer, fra to eller flere af de mest populære genrer.

Men det mest imponerende er måske slet ikke kombinationen af de i virkeligheden så velkendte delementer. Det mest imponerende er måske at Global Agenda forsøger at lave et spil rundt om spillet, hvor dine handlinger og de resultater du opnår sammen med andre spillere faktisk betyder noget. Udover de typiske hold mod hold kampe, er der også mulighed for at danne et agency, det man nok ville kalde en guild i andre spil, og så kæmpe agency mod agency. Man kæmper om at kontrollere et område, der er markeret som sekskanter på et oversigtskort, hvor man også kan se hvad området indeholder af værdier. Det smarte, og der hvor det kontinuerlige sætter ind, er at hvert område kun er åbent til kamp i begrænsede perioder. Så der kommer altså ikke nogle og erobrer basen mens man ligger og sover.

1

Selv støtteklassen har sit eget arsenal af brutale våben.

Helt konkret spiller Gobal Agenda som et traditionelt FPS. Man styrer med mus og keyboard og har fuld bevægelsesfrihed. Som en særlig feature er man også udstyret med en jet pack, så man kan flyve over korte afstande. Man kan spille som en af fire klasser: Assault, Recon, Medic eller Robotics. Variationen her er langt mere FPS end rollespil. Uanset klasse er man stadig grundlæggende en soldat med evnerne til at forsvare sig selv.

Hvis man spiller PvE, altså imod spillets egne monstre og udfordringer, kan man samle missioner sammen, udføre opgaverne og høste belønningerne. Som nævnt kan disse belønninger være experience points, men også forskelligt udstyr. Det lyder meget som et typisk rollespil, men der er en væsentlig forskel. Opgraderingerne til dit udstyr og din karakter har meget lille effekt på spillet fra level til level. Det er som sådan en udmærket idé, når man tænker på at spillet har et stort fokus på spiller mod spiller kampe. Der er ikke noget værre end at blive slået ihjel om og om igen, fordi dine modstandere bare har langt bedre udstyr, end du selv har haft tid til at optjene. Problemet er bare, at det også mindsker incitamentet til at opgradere din figur.

2

Flyv ikke højere end jet packen kan bære.

Og Global Agenda ender i den sammenhæng med at sætte sig imellem to stole. Følelsen af fremdrift er så svag, at man mister lysten til at arbejde for det. Omvendt har de spillere der faktisk har brugt den nødvendige tid alligevel en mærkbar fordel. Og netop dette grundlæggende problem er måske grunden til at mange andre spil vælger at gruppere spillerne efter deres level, så man kan blive belønnet for sin indsats, samtidig med at man er skånet fra at blive slagtet konstant af spillere med mere fritid.

Og det er desværre ikke Global Agendas eneste problem. Den grundlæggende ide er god, men selve gameplayet er bare ikke særlig godt. På mange måder er det som om, at udviklerne slet ikke har set på hvordan FPS genren har udviklet sig i de sidste par år, og i det hele taget hvad det er, der får de bedste spil i genren til at fungere. Jeg har helt ærligt svært ved at sætte fingeren på hvad det er ved Half-Life eller Halo, der får dem til at brillere. Men det er åbenlyst mere end bare en god historie. Og jeg har heller ikke svært ved at se, at Global Agenda mangler noget for at gøre den generelle spiloplevelse mere end bare ok.

4

Holdet er samlet og klar til eventyr.

Oven i det er der irriterende detaljer som fjendtlige robotter, der har det med at respawne lige bag ved én, og frustrerende lange gåture tilbage til det monster, der lige har slået dig ihjel. Og det vil sikkert ske ofte, for spillet kommunikerer ikke særlig godt hvor stærke de fjendtlige robotter osv. er i forhold til dig selv.

Jeg kunne skrive mere om hvordan Unreal 3 grafikmotoren begynder at vise gevaldige svaghedstegn. Eller retfærdiggøre Global Agendas fejl med den relativt lave pris, og at det trods alt ikke er Blizzard, Bungie eller EA, der står bag. Men i bund og grund er problemet, at spillet ikke helt er underholdende nok, selvom der ligger nogle gode ideer og tiltag bag.

5 / 10

Læs om vores karaktersystem Global Agenda Janus Hasseriis Fusionstrash. 2010-12-02T10:28:00+01:00 5 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!