Nyt SSX eller Battlefield ved VGA?

Transportvej eller dækning?

TV-kanalen Spike TV, der er vært for årets VGA-prisuddeling d. 11 december, har fremvist et kort klip af et endnu ukendt spil.

Det begynder med et billede af jorden set fra rummet og zoomer derefter ind på et enormt snebedækket bjerg. En helikopter kommer frem i billedet og flyver imod et rødt nødblus.

"Get ready to take on the planet," siger speakeren.

Kotaku har overhørt, at et EA-logo skulle have været tilstede i klippet tidligere på dagen. Det kan derfor være flere ting - det snefyldte bjerg og hentydningen om kamp mod naturens krafter peger måske mod et nyt spil i snowboardserien SSX - eller måske lige så sandsynligt Battlefield 3.

Der er endnu et par uger til Spike Video Game Awards, men dette er blot en af de afsløringer, der formodentlig kommer til at finde sted. Mass Effect 3 er blandt andet også spået, ligesom The Elder Scrolls V efterhånden også er god spekulation.

Kommentarer (1) Latest comment 1 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Seehuusen #1 1 år siden

    Eftersom at speakeren siger Planet vil jeg gætte på at det er samme spil som Bioware er kommet i forbindelse med til samme show. Mon ikke vi snakker en Mass Effect inspireret FPS af en art med Multiplayer tilhørende ?