Klassisk musik fra GT5 udkommer i dec

Chopin! Bach! Tchaikovsky! Beethoven.

Endelig kom dagen! Det længe, længe ventede Gran Turismo 5 landede i går på butikshylderne efter mere end fem års ventetid. Men du bliver nødt til at vente lidt længere, hvis du vil lytte til musikken ved siden af.

Gran Turismo 5 storslåede symfoniske soundtrack, som udgør et fint alternativ til den bløde jazz og de moderne toner, som også pryder lydsiden i spillet, udkommer nemligt digitalt d. 6 december og i fysisk indpakning d. 13 december.

CDen består af et virvar af klassiske værker fra berømte komponister som Chopin, Bach, Tchaikovsky, Joplin, Holst og Beethoven, og de er arrangerede af den kinesiske mesterpianist Lang Lang.

"Gran Turismo er det mest spændende bilspil i verden," siger Lang Lang selv, "og jeg har været en fan af det i mange år."

"Jeg er beæret over at have muligheden for at arbejde sammen med mennesker, der aldrig før har trådt ind i en koncerthal og at vise dem at klassisk musik ikke bare er en vigtig del af historien, men også fuldt tilstede og relevant i nutiden."

Vi er stadig ved at anmelde det kæmpemæssige spil men håber på at præsentere en anmeldelse inden weekenden.

Kommentarer (1) Latest comment 1 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!