Eurogamer.dk

Quantum Theory

Bohr stadig hjemme.

Her i toppen af anmeldelsen ville det være passende, i forhold til det gængse format, at komme med en vittig kommentar omkring spillets titel, "Quantum Theory", og hvordan spillet er fuldstændigt blottet for intelligens. Desværre har spillet haft en negativ indflydelse på mine kreative evner, så de jokes må du nok selv finde på i kommentarerne.

Quantum Theory lader til at være et forsøg fra Team Tachyon på at give de vestlige videospillere, hvad de ønsker sig fra et spil. Jeg kan lige ridse op hvilke kvaliteter, der er tale om: Stort brød uden nogen hjerne skal redde en post-apokalyptisk verden ved at plaffe sig vej igennem en horde af mutant-zombie-alien..ting.

Hvis man har så meget som set en trailer for Gears of War, vil man hurtigt begynde at kunne se ligheder. Nu har Gears of War ikke ligefrem patent på det at gemme sig bag kasser for engang imellem at titte frem og skyde, men det er vist ret tydeligt, at megen inspiration til Quantum Theory er hentet fra Gears of War. For ikke at sige ,at det stort set er identisk. Der er så bare lige den lille detalje, at det "feel", der er i Gears of War, ikke er blevet succesfuldt kopieret over i Quantum Theory. Det er ikke spor tilfredsstillende at skyde ting på samme måde, som det er i Gears of War, og selve cover-mekanikken er heller ikke nær så finpoleret.

1

Når man laver et headshot, bliver man belønnet med en slowmotiongengivelse af hændelserne. Mere ''me too'' fra Team Tachyon.

Du spiller som et kæmpe brød ved navn Syd. Syd har ikke meget mere personlighed end de fleste værktøjskasser – men han kommer da med dumsmarte actionhelt-bemærkninger fra tid til anden. For at det hele ikke skal gå helt op i mandehørm, har Syd en sidekick; en mystisk kvinde ved navn Filena. Hun kan bruges som et våben i form af, at man blandt andet kan kaste med hende for at nakke fjender, der ellers er ligeglade med dine våben. Dette opvejer for manglen på granater i spillet.

Spillets gimmick er 'det levende tårn', den store fjende i spillet. Tårnet er et slags, ja, levende væsen, der korrumperer alt, hvad det rører ved og gør normale væsener til mutant-lignende monstre. I løbet af spillet ændrer tårnet sig hele tiden, hvilket skulle give en mere dynamisk oplevelse. I praksis ligner alt for mange af banerne hinanden. Der går ikke længe før man begynder at kede sig gevaldigt.

2

Vores to helte.

Generelt gør grafikken heller ikke noget for ikke at kede dig. Lige når man sætter spillet i for første gang, ser det da egentlig meget godt ud, men i løbet af 20 minutters tid begynder man at lægge mærke til, hvor grimt det egentlig er. Her snakker jeg ikke bare om "alting er set gennem et brugt kaffefilter" – det kan jeg klare – jeg synes simpelthen bare, at modellerne og leveldesignet er rodet og grimt.

For så lige at gøre det hele værre, er fjendernes AI snotdum. Der er ikke rigtigt nogen udfordring at hente her, og det tilføjer yderligere til spillets følelse af trivialitet.

Alt i alt var Quantum Theory en dårlig oplevelse. Fordi jeg anmeldte spillet, har jeg selvfølgelig lagt nogle timer i det, men havde jeg lånt eller købt spillet, havde jeg nok givet op efter omkring 30 minutter. Jeg formoder, at man kan få noget sjovt ud af det, hvis man absolut hungrer efter noget Gears of War-agtigt, men ærligt talt er der uendeligt mange bedre titler på markedet, man burde kaste sig over i stedet.

3 / 10

Quantum Theory Morten H. Bindslev Rasmussen Bohr stadig hjemme. 2010-11-22T15:41:00+01:00 3 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...