Eurogamer.dk

Super Scribblenauts

Orden på ordene.

Sidste års Scribblenauts var en bizar og unik titel, der befandt sig under radaren, indtil en ordentlig omgang positiv omtale skubbede det direkte ind på mange folks liste over de mest kreative og overraskende spil i 2009. Det var i essensen et puzzle-spil opbygget omkring en enorm visuel ordbog, der tillod spilleren at fremtrylle tusindvis af forskellige objekter eller kreaturer og manipulere dem, som man ønskede.

Det var et umådeligt ambitiøst projekt, der gang på gang resulterede i løftede øjenbryn og latter, når ens mest vanvittige idéer lykkedes. Men, som det viste sig, også var enormt frustrerende, når de ikke gjorde. Et meget akavet kontrolsystem og upålideligt design resulterede desuden i yderligere irritationer. Som koncept var og er det brillant, men realiseringen var noget usikker i første omgang.

Så er spørgsmålet om den nyligt lancerede fortsættelse, der bærer kvalifikationen Super Scribblenauts, kan rette op på manglerne og fuldbyrde potentialet. Det er umiddelbart svært at vurdere, da ikke meget har ændret sig. Interfacet er noget nær identisk og grafikken og lyden ligeså. Den mest mærkbare tilføjelse viser sig først inde i spillet og kommer i form af en ny ordklasse: tillægsord. Hvor man før kun havde kontrol over specifikke navneord, kan man nu modificere dem med yderligere beskrivelser og bøjninger.

1

De er de små momenter, der gør Scribblenauts værd at spille. Man kan for eksempel stadig krænke de fleste religioner.

Uden at blive for grammatisk betyder det i praksis, at man kan gøre objekter større eller mindre, hurtigere eller langsommere, osv., hvilket spiller ind i den nydesignede kampagne, der består af omkring 120 forskellige baner. Udvikleren 5th Cell har lykkeligvis afskaffet de akavede "action"-baner fra Scribblenauts, hvilket betyder at ens tid bliver brugt mest fornuftigt, nemlig på at tænke sig gennem spillet frem for at bekrige et uoptimalt kontrol- og fysiksystem.

I kampagnens forløb bliver man tildelt relativt simple opgaver, designet til at fremme spillerens egen kreativitet. Hvordan ville du for eksempel udrydde dinosaurerne uden brug af asteroider eller våben? Jeg fremkaldte en Large Hadron Collider, der åbnede et sort hul og dræbte både mig og dinosaurerne - men missionen lykkedes alligevel. I samme situation kunne man på alternativ vis benytte en kæmpe snestorm eller en luftbåren virus.

Konceptet holder stadig hundrede procent. Det er forbløffende, hvordan simple forhindringer og gåder kan fremtvinge den mest mærkelige tankeproces i spilleren; hvordan kommer jeg over et hul fyldt med ild? En bro lavet af asbest. Hvordan skaber jeg en superhelt? Jeg kombinerer en mand, et sæt undertøj og en radioaktiv edderkop. Ligesom i det sidste spil er følelsen af succes uovertruffen, men designet kan naturligvis ikke redegøre for alt. Når ens idéer ikke virker, kan det let føles, som om man slår hovedet mod en mur.

Super Scribblenauts - New controls

Det bryder illusionen og får hullerne i designet til at fremstå, som var de malet knaldhvide på en sort baggrund. At få en person til at falde i søvn var for eksempel sværere, end man umiddelbart skulle tro, når hverken sovepiller, en godnathistorie eller bedøvende gas fungerer. Det er nemt at komme bagefter og sige, at jeg bare skulle have skudt ham med en bedøvelsespistol, men det er ikke altid, man lige får den nødvendige indskydning, når den skal bruges.

Ganske vist hjælper det nye, indbyggede hint-system en hel del, og problemet er mindre end i det første Scribblenauts. Designet er generelt mere intuitivt og solidt. Det er dog sket på bekostning af langt mindre indhold; mængden af baner er næsten halveret, og nogle banetyper går igen flere gange, så som modsætninger og plus/minus ligninger (en død farao plus bandager er lig med en mumie). Det gør nu ikke noget, når kvaliteten er steget, men da den gennemsnitlige sværhedsgrad er meget lav, og hver bane højest tager omkring fem minutter, er Super Scribblenauts en kort fornøjelse.

2

Halvdelen af morskaben kommer fra den evigt uforudsigelige sandbox. Det ender altid, ALTID i slåskamp.

Man kan ligesom i det første spil vende tilbage til hver opgave og løse dem med andre ordkombinationer, og sandbox-elementet lever i bedste velgående. Man kan desuden designe sine egne udfordringer og dele dem med vennerne, men da man ikke kan downloade baner fra hele verden, begrænser det mulighederne for udvidelse en hel del.

Super Scribblenauts føles mere som en opdatering end en efterfølger. Tillægsord åbner op for flere muligheder - dog uden at ændre meget på grundkonceptet. Styringen er forbedret og banedesignet ligeså, men sådan skulle det egentlig have været fra begyndelsen.

Det er nemt at kigge i bakspejlet og påpege, at Super Scribblenauts er det spil Scribblenauts burde have været, men det er også sandt. Den interaktive ordbog er stadig unik og imponerende, men selve spillet er ikke ligeså banebrydende - især ikke anden gang. Men det ændrer ikke på, at Super Scribblenauts klart er det bedre valg. Det er nok begrænset, hvor meget mere man kan vride ud af formularen, men det er stadig svært at beskrive i ord, hvor absurd og uvirkeligt konceptet føles, og alle DS-ejere bør i det mindste prøve det.

8 / 10

Super Scribblenauts Anders Høvring Hansen Orden på ordene. 2010-11-15T10:38:00+01:00 8 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...