Diablo III også til konsol?

Jobopslag afslører planerne. *Opdateret*

Opdatering: Blizzard har dementeret spekulationen om, at Diablo III skulle være på vej til konsol, men understreget at de med de ledige stillinger søger at sammensætte et designhold, der kan udvikle på spillets koncept og komme op med et spil sat i samme verden, blot til konsol. "Vi har dog tidligere sagt, at spillet egner sig godt til konsolformatet, men vi har ikke i sinde at forsinke pc-versionen yderligere med en samtidig produktion af Diablo III til konsol her og nu. Vi vil først og fremmest gerne se, om opslagene her kan føre til kreative idéer omkring et konsolspil i Diablo-regi", afslutter Blizzard via Battle.net.

- - - - - - - - - -

En konsolversion af Blizzards actionrollespil Diablo III er under udvikling, hvis man ellers skal tro et jobopslag publiceret af Blizzard selv.

I opslaget på Blizzard's hjemmeside, som først blev spottet af GamaSutra, søges en lead designer, en lead programmer samt en senior producer til en konsolversion af spillet.

Rollen som senior producer kræver "erfaringer med tilblivelse eller portering af multiplatformspil" og desuden skal kandidaten til jobbet "have været med til skabelsen af mindst en AAA-konsoltitel som senior designer."

Hvis opslaget hermed kan anses for at være tolket korrekt, vil det være første gang siden 1999, at Blizzard forlader pc-platformen. Dengang drejede det sig om strategispillet StarCraft til Nintendo 64 (læs i øvrigt vores nylige anmeldelse af StarCraft II: WoL).

Dagens nyhed om Diablo III til konsol får desuden lidt mere tyngde i kølvandet på nyheden om en forestående ekspansion af Blizzards stab og lokaler.

Blizzard har ikke offentligt bekræftet, hvorvidt Diablo III hermed er på vej til konsol, ej heller om det i så fald udkommer side om side med pc-versionen.

Og det færdige spil udkommer ... en dag, og ser ret okay ud, som vist i nedenstående trailer med den senest afslørede spilbare klasse, Demon Hunter, her gengivet som en ren og skær Ezio med kvindelige fordele (du kan også se filmen i 720p HD):

Diablo III - Demon Hunter

Kommentarer (2) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Kwestian Godkendt Editor in Chief, Eurogamer Denmark #1 2 år siden

    Jah, why not? Ligner for så vidt Baldur's Gate: Dark Alliance på PS2 når man ser på thumbs gallerierne.

    Og gameplaymæssigt er det ihvertfald mere plausibelt end en konsolversion af både WOW og StarCraft nogensinde kommer til at blive.

    Det kunne sikkert virke ganske fint, i det mindste i konsolregi.

    /Start pc-fanbasens klager over års forsinkelser...
  • Firephreakk #2 2 år siden

    Well, hvis de holder på at pc-udgaven ikke forsinkes på trods af de nye tiltag, så by all means go ahead...