James Bond 007: Blood Stone

Licens til at gabe.

Bond. James Bond. Navnet indgyder straks respekt, mens mine øjne lyser op i håbet om en saftig spionsaga, der spænder over flere eksotiske kontinenter med sidste sekunds sengekantsredninger, højteknologiske gadgets, dejlige farlige damer og fæle kattekælende superskurke. Alt det finder du dog mest i de klassiske Sean Connery Bond-film, da de nyere Daniel Craig-film mere eller mindre har lagt charmen, selvtilliden og det lækre pomadehår på hylden til fordel for brutal håndholdt action i overhalingsbanen.

Blood Stone tager udgangspunkt i Daniel Craigs Bond. Action is the name of the game. Skyd først og spørg senere er parolen for spillet, der aldrig springer ud på dybt vand, men forbliver i sikker soppeafstand til actiongenrens klichetunge konventioner. Blood Stone er en 3. persons cover-shooter uden dybde og dikkedarer. Bond bevæger sig fra bane til bane, møder en lind strøm af soldater og går i cover for at nakke dem en efter en i en regn af kugler. Ganske som vi kender det fra et hav af andre cover-shooters. Lige fra moderne klassikere som bl.a. Gears of War, Splinter Cell: Conviction og Uncharted til sommerens fejlsatsning Kane & Lynch 2: Dog Days.

1

Bond var klar til at nakke håndlanger nummer 17,18 og 19 og glædede sig allerede til nummer 20, 21 og 22, der ventede lige om hjørnet...

Især Uncharted og Splinter Cell: Conviction formår at gøre actionscenarierne ekstremt filmiske med veldesignede skuddueller og nervepirrende setups.

I den henseende minder Blood Stone meget mere om det middelmådige Kane & Lynch 2: Dog Days, der heller ikke formåede at leve op til sit filmiske potentiale og byde på nogen form for dybde eller afveksling i shooter-gameplayet.

Blood Stone er spilbart på et helt basalt plan, men jeg havde personligt forventet meget mere end blot en standardiseret og påfaldende uambitiøs cover-shooter, når der står noget så hæderkronet som James Bond på spilæsken. Tilsat en spilletid på kun fem timer for singleplayer delen, en intetsigende multiplayerdel, og du har licens til at blive skuffet.

007 Bloodstone - Driving and racing

Spillet lover flere ting, det aldrig holder. Bl.a. "brutal close quarters combat", hvilket lyder lovende for enhver, der har spillet forrige års Bourne-spil, som netop bød på nervepirrende nærkampe. Desværre er Blood Stone også her håbløst uambitiøst. Det eneste, du får lov at gøre i de såkaldte "brutale nærkampe", er at trykke på X, så klarer Bond resten selv. Drabeligt ser det ud, når Bond flækker skaller til højre og venstre, men er det en udfordring eller en gameplay-mæssig nydelse?? Nej. Det er endnu et skred nedad en glidebane, hvor spil bliver så strømlinede, at interaktionen udebliver, og spilleren reduceres til en passiv tilskuer.

2

Hurra!! Det lykkedes spilleren at ramme X knappen! Bond kunne nu eksekvere scriptede nærkamp nr. 178.

Fornemmelsen af at være Bond er stort set ikke eksisterende i Blood Stone. Fjern Bond-musikken og erstat Daniel Craigs livløse digitale fjæs med en hvilken som helst anden actionman, og du ville aldrig vide, at du spiller et Bond spil.

Den filmiske stemning er også minimal i spillets cutscenes, hvor både Daniel Craig og Judi Dench ligner dårligt animerede voksdukker fra Madame Tussauds. Plottet formår heller ikke at fænge med sin fortærskede fortælling om terrorister, våbenhandler og masseødelæggelsesvåben. Hvad bliver det næste? Call of Duty: Bond Ops?? Eller vent, det var jo netop det spil, Activision lavede med forrige års forfejlede Bond-FPS, Quantum of Solace...

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!