Super Meat Boy

Endelig et spil med kød på.

Jeg er et eller andet sted dybt nede en Amiga-dreng. Mine første spilleoplevelser foregik med Space Invaders på grillen og på C64 hos vennerne, min første konsol var en NES og mit allerkæreste eje i størstedelen af90'erne var en Mega Drive.

Folk husker mig nok mest som konsolnørd i mine yngre dage, men når lyset slukkes, og jeg går til ro, så ser jeg stadig andre billeder for mit indre øje. Billeder med unikt genkendelige spraglede farvetoneovergange, der ramte et eller andet sted meget dybt inde i mig. Visionerne fra en svunden tid ledsages altid af den helt unikke musik, som kun min gamle veninde Paula, lydchippen i Amiga 500/600, kan frembringe. Der løber stadig Commodore i mit blod.

Men Amiga-spil var ikke kun grafik og lyd - 16-bit-konsollerne fremviste jo teknisk og visuelt mere imponerende spil, men der var et eller andet fandenivoldsk over udviklerscenen i slutfirserne. Spil kunne satse på outrerede idéer, som ingen udgivere ville røre med en ildtang i dag. Og alle vi rødder slubrede dem i os - vi var villige til at tilgive meget for at komme videre i vores yndlingsspil, som enten kunne være brutalt svære eller fyldt med vanvittige bugs (Moonstone, jeg kigger på dig!). Der var ikke nogen fællesnævner, og derfor var vi både vidne til nogle af historiens værste spil og nogle af de bedste. Efter min mening excellerede Amigaen især, når det handlede om simplere skydespil og platformsspil, hvor både grafik, lyd og styring kunne udnyttes optimalt i forhold til maskinens kunnen.

1

Det er svært at være en lille køddreng i en verden af rundsave.

Super Meat Boy er ikke noget Amiga-spil. Udviklerne mener endda selv, at inspirationen primært kommer fra NES-spil som Mega Man, Ghost 'n Goblins og Super Mario, og det kan jeg sagtens se meningen i. Men pokker tage mig, hvis jeg kniber øjnene sammen og forestiller mig, at mit 42" LG i virkeligheden er en 14" monitor, som sidder direkte op i fjæset på mig, så kunne det godt narre mig.

Du styrer en lille firkantet gut, som er lavet udelukkende af kød, gennem en række utroligt utilgivende platformsbaner, som 1990 ikke kunne have leveret mere stilrent. Dit eneste mål er at nå frem til din kæreste Bandage Girl, en lille firkantet pige, der består af... ja, bandager. Desværre er den onde Dr. Fetus ikke helt af samme overbevisning, og han sørger derfor for at snuppe din udkårne for næsen af dig for enden af hver af de omkring 350 baner i spillet.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!