Nintendo: Apple er vores største fjende

Konkurrerer ikke mod Sony eller Microsoft.

Nintendo ser Apple som deres største fjende.

Apple stormer frem som en rival, "som helt sikkert på kort sigt vil kunne skade os mere end Microsoft," fortæller Reggie Fils-Aimes fra Nintendo of America til økonomimediet Forbes.

Og hvad ser han som Nintendos største udfordring lige for? At konkurrere om folks tid mod andre underholdningsformer.

"Det hele handler om, hvor meget tid du har. Jeg er oppe mod Zynga, at surfe på nettet. Jeg er oppe mod aviserne."

Nintendo solgte i 2009 samlet set flere spilenheder end Microsoft og Sony tilsammen. Måske derfor er Fils-Aime mere nervøs over iPhone end Xbox 360 eller PS3.

14 ud af de 20 bedst sælgende spil i den indeværende konsolgeneration er til Nintendos platforme, nævner han.

Mens iPhone og iPod/iPad er fremragende til spilsessions af kortere varighed, er Nintendo DS en større tidssluger, mener Fils-Aime i øvrigt. Har indrømmer at have smidt noget der efterhånden ligner 150 timer efter Dragon Quest IX.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.