Assassins Creed: Brotherhood er størst

Ubis mest forudbestilte spil nogensinde.

Assassin's Creed: Brotherhood er Ubisofts mest forudbestilte spil nogensinde. Det ifølge Tony Key, foretagendets VP for salg og marketing.

"Som det fremgår af det rekordstore antal bookinger og den succes, multiplayer beta har høstet, kan spillerne ikke vente med at få deres hænder på Assassin's Creed: Brotherhood, og er ivrige efter at give dem en oplevelse, de aldrig vil glemme", tilføjer Key.

Spillet, der bør ses som et Assassin's Creed 2½ frem for en fuldbåren treer, bringer denne gang multiplayer med sig til kulissen i Rom, hvor Ezio og nærtstående artsfæller i det lukkede broderskab får rige muligheder for at maltraktere og flagellere sine frænder med alskens sylespidse, plumpe og æggede våben krydret med urimeligt spændstig akrobatik og handy høstakke.

Sjovt nok er Assassin's Creed Brotherhood også ét af de spil, Ubisoft har frigivet flest film om før udgivelsen. Således har vi til dato 17 film liggende til offentligt skue - og så sent som i går publicerede vi en film, som lærer os lidt om historien i spillet.

Vi har også et preview liggende, hvis det kunne lokke.

AC Brotherhood udkommer den 19. november - i kølvandet på flere end 19 millioner solgte spil i serien på tværs af platformene.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.