Top 20 spil i Danmark lige nu

Dét spiller de inde hos naboen.

Klokken er 13:37.

Endnu en uge er gået og spilsalget i andedammen ligner til forvenksling et, vi har set før gennem de seneste uger.

Ganske få titler har en plads i den kollektive danske shopping-bevidsthed, hvilket vel er fint for de nævnte titler, men på sin vis også vidner om en vis stagnation, vanedannelse og Lemmings-mentalitet.

Blandt nyhederne placerer Medal of Honor sig forventeligt blandt toppen (selvom spillet på mange måder skuffer), mens debutanten Naruto lander på en niche-flot ottendeplads.

Resten kender vi efterhånden til hudløshed på håndfladerne - specielt The Sims 3, som endnu en gang vrænger med ordløse lyde og urimelige renlighedskrav i Top 5. Synd, at Pro Evo tager sådan et spring nedad - vi har kun lige anmeldt det, jo.

Derudover må den gradvise stigning i interessen for Modern Warfare 2 ses som et forvarsel om Black Ops, som ved denne tid i næste måned med næsten 100 procents sikkerhed bliver at finde på listen.

Det bliver i øvrigt spændende at se, hvordan Fallout: New Vegas og det nye Professor Layton placerer sig på næste uges liste.

Ord, ord og flere ord. Det er blevet tid til nogle tal.

Listen herunder dækker spilsalg på tværs af formaterne i perioden 11. - 17. okt.:

Forstå mere: Tryk på formaterne i højre side af listen herunder for at se alt indhold om spillet til den pågældende platform.

Denne uge Sidste uge Titel Platform(e)
1 1 FIFA 11 PC, Wii, PS3, Xbox 360
2 Ny! Medal of Honor PC, PS3, Xbox 360
3 4 Civilization V PC
4 7 Call of Duty: Modern Warfare 2 PC, PS3, Xbox 360
5 Ny! The Sims 3 PC, Wii, PS3, Xbox 360
6 12 Sports Champions (Playstation Move) PS3
7 5 Mafia II PC, PS3, Xbox 360
8 Ny! Naruto Shippuden: Ultimate Ninja Storm 2 Xbox 360, PS3
9 9 F1 2010 PC, PS3, Xbox 360
10 8 StarCraft II: Wings of Liberty PC
11 2 Pro Evolution Soccer 2011 PC, Wii, PS3, Xbox 360
12 16 Halo: Reach Xbox 360
13 Ny! Madden NFL 11 Xbox 360, PS3
14 6 Super Mario Galaxy 2 Wii
15 Ny! World of Warcraft: Wrath of The Lich King PC
16 17 New Super Mario Bros. Wii Wii
17 10 Dead Rising 2 PC, PS3, Xbox 360
18 14 Counter-Strike: Source PC
19 19 LEGO Harry Potter: Years 1-4 PC, Xbox 360, PS3, Wii, DS, PSP
20 13 Guitar Hero: Warriors of Rock Wii, Xbox 360, PS3

Toplisten er sammensat på baggrund af spil solgt i Danmark hos Chart-Tracks kildebutikker (spil til fuld pris). Chart-Track, ©2010 ELSPA.

Kommentarer (1) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Muska #1 2 år siden

    HALO: Reach på 12 pladsen?!? Var det Medal of Honor der lige gjorde det?

    Men PES er faldet drastisk og mangler at udfordre det evigt lidt fesne FIFA - så godt er FIFA heller ikke...