Guitar Hero: Warriors of Rock

Letvægter med tungmetal.

Guitar Hero er blevet sin egen genre. Stort set alle gamere har på nuværende tidspunkt stået med en plasticguitar i hånden og følt sig som en rockstjerne, på trods af den som oftest alarmerende mangel på østrogen i nærheden i forhold til den ægte vare. Værre er det, når ens halvstive kammerat vælger at snuppe mikrofonen og angribe Livin' On A Prayer i et toneleje, han slet ikke har kørekort til.

Og de stakkels naboer hører kun lyden af det, der kun kan være svimlende stive personer, der står og stepper mere eller mindre rytmisk, samtidig med at de trommer løs på en kæmpe papkasse, hvori en forvildet schæfer ved navn King hyler som stukket. Og lad mig sige det kort: Guitar Hero: Warriors of Rock forbedrer ikke situationen.

Det nyeste Guitar Hero-spil fra Activision gør noget ved det, som altid har undret mig ved genren. Guitar Hero. Rock Band. Og alligevel finder jeg mig gang på gang i færd med at spille Duran Duran eller Billy Idol - ikke dårlig musik, hvis man er til det, men der er sgu ikke meget rå guitar eller svedig rock over det. Dét råder Warriors of Rock til gengæld bod på. Her er punk, klassisk rock, alternativ rock og ikke mere pjat. Forstærkeren skal stå på 11, lædervestene skal på, og så skal hele nabolaget ellers terroriseres. Og det gør spillet godt.

Her serveres rå mængder af Slayer, Sabbath, Dragonforce, Arch Enemy, Megadeth, Five Finger Death Punch, Children of Bodom, Anthrax, Slipknot, Rammstein, Nine Inch Nails, Poison, Twisted Sister, Alice Cooper, Pantera og mange andre kunstnere, som virkelig forstår, hvad klassiske rockinstrumenter kan perverteres til. Nu-metal-/moderne rock-fans får også en masse godter (hvis man er til genren) fra My Chemical Romance, Flyleaf, Drowning Pool, Fall Out Boy, Atreyu, Nickelback og Linkin Park. Og ind imellem er der klassikere fra folk som Queen, Lynyrd Skynyrd, Stones, ZZ Top og Def Leppard, punk fra Ramones, Offspring, Buzzcocks, overraskelser fra White Stripes, Muse, Metallica & Ozzy Osbourne og Orianthi (som jo er den vilde, kvindelige shredder, der skulle have brilleret i Michael Jacksons This Is It).

1

Fleksibilitet, raffineret elegance og smækkert plasticudstyr... Men selve spillet og instrumenterne er også okay.

Ud over det fede soundtrack, så sætter spillet ellers alle sejl til for at prøve at imponere metalfans. Her er en Quest Mode, hvor man kan spille sig igennem en række "prøvelser" med otte forskellige figurer, som så til sidst skal samles for at redde "demiguden af rock" fra et ondt bæst ved hjælp af gudens egen guitar. Undervejs fortælles den heroiske rejse med overdreven patos af Gene Simmons fra Kiss, og spillerne må igennem mange prøvelser, såsom hele den episke, syvdelte sang "2112" af Rush, der afbrydes af poetiske passager, som er indtalt af bandet selv, og som blandt andet foregår på deres legendariske Starman-scene. Hver figur har specielle evner, som udvikles, når man får stjerner nok på deres setliste. Det kan fx være mere star power, mindre chance for at ødelægge sin streak, større bonus og mange andre ting - alt sammen gimmicks, men det bringer lidt velkommen variation ind i formlen. Når man så til sidst har fået sit hold "trænet", så står den på en episk finale til et helt nyt, ultrasvært nummer af Megadeth, som Dave Mustaine har skrevet specifikt til Warriors of Rock.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!