Gran Turismo 5 igen forsinket

Udkommer ikke længere i november.

Der blev ellers lovet højt og helligt, at datoen nu var definitiv, da Gran Turismo 5 i slutningen af sommeren blev fastlagt til udgivelse den 3. november.

Men ak.

Nyforsinkelsen af Gran Turismo 5 er uden tvivl en af ugens største negativt ladede nyheder, og mangen en fan er forståeligt nok vred.

Efterfølgende har Sony forsøgt at berolige offentligheden ved at forsikre, at forsinkelsen denne gang vil være kort og angiveligt, at spillet stadig når at udkomme inden året er omme.

Ifølge Polyphony Digital, der lige nu finpudser spillet under ledelse af den altoverskyggende antigamer/bilvirtuos Kazunori Yamauchi, skyldes miniforsinkelsen den interne struktur i spillet.

Men det var nok de færreste der ville have troet, at beslutningen om at udskyde spillet på ny kunne give anledning til interne udtalelser. Sony Computer entertainment America har således givet stærkt udtryk for deres utilfredshed ved at pointere, at den planlagte udgivelse i starten af november var optimal.

Men efter en personlig undskyldning ved Kazunori Yamauchi himself midt på ugen, er den europæiske gren af Sony efterfølgende kommet med en interessant forklaring af de faktiske bevæggrunde for beslutningen om at skubbe udgivelsesdatoen på det mildest talt længe ventede spil.

"Der er flere grunde til at vi har brug for lidt mere tid, men jeg vil ikke gå videre på dem," sagde et medlem af SCEE, der afviste at give sin identitet til redaktionen hos Kotaku.

"Det afgørende er, at forsinkelsen vil være kort, og at spillet vil leve op til forventningerne," konkluderede han.

Gran Turismo 5 - Weather and effects

I går var der rygter om, at forsinkelsen denne gang skyldes, at Gran Turismo 5 ikke er kompatibel med PS3 firmware 3,5, frigivet af Sony for at bekæmpe piratkopiering af PSJailbreak, et stykke hacker-software som angiveligt tillader konsollen at afspille piratkopierede versioner af PS3-spil.

Sony har i forbindelse med dæmpningen af gemytterne omkring hele forsinkelsen af GT5 endnu ikke sat en ny "endelig" dato for lanceringen - andet end "før jul" vel at mærke. "Jul i år", burde man nok understrege.

Midt på ugen publicerede vi en ny film fra Gran Turismo-seriens nyeste tilføjelse: Track Editoren. Værktøjet gør det muligt at lave sine egne baner og det ser ikke helt skidt ud heller.

Flere film (for eksempel om tilføjelsen af go-carts), adskillige billeder samt interview med Kaz, preview af spillet samt flere GT5-nyheder findes via infoboksen herunder.

Gå til spillets oversigtsside i databasen for det fulde overblik.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.