Medal of Honor Anmeldelse

Unfuck.

Jeg ved intet om, hvordan det er at være soldat i virkeligheden. Jeg har aldrig været i hæren, og det er efterhånden længe siden, min alder var til det. Og hvis jeg var blevet indkaldt i sin tid, ville det have været til den amerikanske hær. Jeg er født i USA, men opvokset i Danmark. Af samme grund har mit forhold til overpatriotiske emner som krig og politik altid vakt en lidt ambivalent følelse.

Men nu handler det trods alt om spil. Og jeg forstår ærligt talt ikke polemikken om, at Taliban figurerer i det dagsaktuelle Medal of Honor, langt mindre hvorfor EA følte det nødvendigt at ændre deres navn til Opposing Forces i online multiplayerdelen af Medal of Honor. For skulle alle referencerne til nazisterne i spil helt tilbage til Wolfenstein 3D så ikke også fjernes for at respektere dem, der faldt mod Hitler? At det er efterladte til faldne amerikanske soldater, der angiveligt skulle have lagt så meget pres på EA, at navneændringen her har fundet sted i 11. time, giver ikke særligt meget mening, når nu singleplayer-kampagnen i Medal of Honor jo helt bramfri, og uden at være genert, er en krig mod Taliban. Ordet bliver jo nærmest udtalt hvert femte minut op gennem kampagnen.

Så hvorfor må denne konflikt ikke også simuleres online? Jo, angiveligt fordi "det er respektløst" at lade folk spille Taliban, der skyder og lemlæster amerikanske soldater... Wow. Det er simpelthen så dobbeltmoralsk; for det første af EA for at bukke under for presset og for det andet af selvsamme efterkommere af de faldne, som herfra nu – for at bevise deres pointe - logisk set må forventes at føre krigen mod underholdningsindustrien videre til Hollywood, hvor årtiers udpensling af heltemodige amerikanske krigere straffer det ene folkeslag efter det andet for Guds Eget Land.

2

Velkommen til Virtualistan.

Okay, men hvad med selve spillet? Hvis vi nu glemmer al snakken omkring alt det, der ikke er spillet vedkommende alligevel er Medal of Honor først og fremmest lidt af en bastard: Udviklet af to designhold, hver med ansvar for henholdsvis singleplayer og multiplayer. De hedder Danger Close (tidligere EA Los Angeles) og EA DICE. Sidstnævnte kender vi fra adskillige års udvikling på Battlefield, mens Danger Close tidligere har lavet en smule Medal of Honor-versionering, men ellers i de seneste fem år mest har leget Lord Of The Rings, bygget med klodser i Boom Blox og så ellers skamferet Command & Conquer lige så stille til ukendelighed. Det er måske af samme grund, at Danger Close købte en licens til Unreal Engine af Epic for at bygge singleplayerdelen. Og hvem ved, måske blev DICE i virkeligheden hentet ind fra sidelinien undervejs i produktionen, da man fandt ud af at Danger Close ikke vidste nok om multiplayer til at sikre spillet en kvalitet af blockbuster-rang.

Kommentarer (6) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Seehuusen #1 2 år siden

    Fangede hurtigt mig selv i at spille combat mission only servere i betaen, det samme gør sig gældende her...Tror du har ret i din teori om at DICE måske er hentet ind i sidste øjeblik og at de egentlig ikke rigtig havde lysten eller viljen til at lave noget stort ud af det, de har travlt nok med Frostbite 2, BFBC 2:Vietnam, Battlefield 3 og forhåbentligt også BF 1943 til PC....

    Kampagnen er egentlig ganske fin i sammenligning med så mange andre af nutidens shooters, kort, intens og for nem.

    Må ærligt indrømme at shooters er ved at drive mig til kedsomhed efterhånden (single player), de er for korte og uinteressante. Kun hvis man blander RPG ind over det, fanger det virkelig. For eksempel Mass Effect og Fallout.

  • BurningR #2 2 år siden

    God artikel, er glad for at du også forholder dig til hvor politisk spillet er!
  • Nexcin #3 2 år siden

    Er 100% enig med dig! Jeg har for første gang nogensinde fortrudt at have smidt 400 kr efter et spil... Eneste plus er, at min udgave giver mig adgang til BF3 beta - BF3 bliver fantastisk og er længe ventet. :)
  • klarfyr #4 2 år siden

    #3
    Ked af at sige det, men bed du mærke i at du kun er sikker på at få adgang til BF3 beta hvis den udgives inden for 12 mdr efter MoH.

    "Battlefield 3 Beta Details Beta offer is contingent on Beta availability within 12 months of Medal of Honor release. Beta will be available for a limited time only and offer expires upon close of Beta events. Participation in Beta requires acceptance of Beta Agreement. Must be 18+. Xbox GOLD membership required for Xbox users. Check this site for further details when available."

    Kilde. http://www.ea.com/1/beta
  • Seehuusen #5 2 år siden

    Glæder mig også vildt til Battlefield 3.

    Frostbite 2 støtter efter sigende ikke Directx 9 (som er det maksimale konsollerne kan køre), hvorfor det nok bliver noget der ligner Battlefield 2 og Battlefield 2: Modern Combat. Et spil til PC, og et spil til konsollerne. Det er i hvert fald mit håb at der er sandt, så vi ikke får en eller anden skod port til PC, ligesom med BFBC 2.

    Ellers kunne man tro at PC versionen bliver lavet med Frostbite 2, og konsol versionen bliver lavet med Frostbite 1.5 ligesom Bad Company 2.

    Tror ikke EA vil "røvrende" folk ved at sige, haha BF 3 kom ikke inden for 12 måneder, farveller!. Ikke med den boss de har nu, han vil ikke tillade så negativ PR som det vil medføre. Så bare rolig, det bliver højst til et udsættelse af betaen.
  • Andreas-DK #6 2 år siden

    der kunne godt være co-op jeg syntes at single-player delen er typisk kedelig fordi at man er for det meste kun 4 som i BF BC 1/2 og så er der ikke noget krig man kan kigge på så skal men hele tiden skyde alle fjenderne selv og de er så kedelige at skyde det er ligesom i MW2 bordset for at vis man skyder dem så kommer der ikke flere i MW2 skal man gå videre ellers kommer der hele tiden flere. vis det er et spil hvor det ikke er meget krig i skal fjenderne være ligesom i crysis de er sjove at kæmpe imod.