Panasonic laver håndholdt spillemaskine

"Jungle" har QWERTY-tastatur. Film her.

Panasonic er begyndt at reklamere for deres nye håndholdte spillemaskine med navnet "Jungle", som er "designet specifikt til onlinespil".

At dømme efter en blanding af officielle oplysninger og billeder, som Gizmodo har gravet frem fra urskoven, er Jungle en solidt udseende sammenklappelig håndholdt maskine med et QWERTY-tastatur, touchpad og et d-pad. Den har både HDMI- og USB-porte, og er udstyret med skulderknapper.

Skærmen har høj opløsning, og den skulle efter sigende være meget imponerende. Ligeledes rygtes det, at enheden kører på et Linux-styresystem.

Det officielle websted indikerer, at maskinen vil kunne køre den nye browserbaserede SciFi-MMO, Battlestar Galactica Online, og webstedet nævner også RuneScape. På siden om Jungle kan man læse, at der "samarbejdes med førende udviklere af onlinespil om at skabe spændende nyt indhold".

"Vi begyndte dette eventyr med at spørge gamerne, hvad de ville have", står der som led i et "manifest". "Næsten alle ønskede onlinespilprodukter. Nogle gamere ville have en håndholdt maskine, andre ville have nyt indhold, og andre igen ønskede nye oplevelser (en gut ville endda have en tatovering af Kalphite Queen fra RuneScape). Jungle blev skabt som svar på alle disse ønsker". Flere detaljer følger snart.

Panasonic afslører deres nye håndholdte spilplatform 'Jungle'.

Hvad siger alle I læsere på Eurogamer DK til dette? Undertegnede synes, at denne annoncering lyder meget som en den kontroversielle Phantom-konsol, som endte med at være lige så uhåndgribelig som sit navn. Men Panasonic er jo et stort, internationalt firma, så måske? De har jo tidligere haft "succes" med 3DO *host host*.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!