Eurogamer.dk

Alien Breed 2: Assault

Alien Swarm.

I de seneste 10 år er Team 17 mest kendt for at stå bag den uendelige række af Worms-spil til stort set alle elektroniske enheder, der kan udstyres med en skærm. Men for gamle Amiga-entusiaster er det især spil som Project X, Super Frog og Alien Breed, der for alvor gør folk nostalgiske og drømmende i blikket. Sidste år kom den længe ventede opdatering af Alien Breed, som havde været en så grundig tur igennem Epics Unreal-maskineri, at den næsten ikke var til at kende.

I stedet for det gamle spils fugleperspektiv var kameraet klemt ned i et skråt perspektiv på spilleren, og dette perspektivskifte var imidlertid ikke kun kosmetisk. Det varslede også en fundamental ændring af spillet, hvor den heftige nonstop action fra originalen blev tilsidesat til fordel for en mere horror-agtig stemning. Med en analogi til filmens verden kunne man beskrive det som et forsøg på at skifte fra James Camerons Aliens tilbage til Ridley Scotts version.

Alien Breed 2: Assault er anden del i den opdaterede serie, hvor Theodore J. Conrad stadig glider rundt ude i universet på et gigantisk rumskib sammen med de sidste overlevende besætningsmedlemmer. Som titlen antyder (eller gerne vil antyde), er der denne gang skruet lidt mere op for action-delen, og af en eller anden uforklarlig årsag er det stadig Conrad, der får lortejobbet med at løbe rundt alene og nakke rumvæsner.

1

En typisk dag på kontoret med brunt slim, giftige aliens og skraldespande, der skal tømmes.

Hvor man konstant løb tør for ammunition i det første spil, kan man nu tillade sig at være lidt mere løs på aftrækkeren uden at blive straffet helt så hårdt. Der går heller ikke ret lang tid, før man løber ind i spillets første bosskamp, der dog ikke er særligt interessant, men i det mindste en god afveksling.

Men selvom der er en smule mere knald på, burde Team 17 have trykket endnu hårdere på speederen. Det er nu engang sjovere at plaffe klamme ruminsekter, end det er konstant at skulle genstarte computere, aktivere dørkontakter og tænde ventilatorer – i stor dele af spillet er man mere vicevært end space marine. For ligesom etteren handler Alien Breed 2: Assault mest om at sjoske frem og tilbage i de lange korridorer for at finde nøgler til låste døre. Det bliver sindssygt ensformigt i længden, især fordi man altid først skal hen til døren/computeren for at konstatere, at den er låst, inden man kan bruge nøglen.

Alien Breed 2: Assault som præsenteret af Team 17...

Visuelt lider Alien Breed 2: Assault, ligesom sin forgænger, af det man kunne kalde Blezinskis syndrom, hvor udviklere tror, at det kun er tilladt at bruge farverne brun, grå og sort – en lidelse som især rammer udviklere, der bruger Unreal-teknologien. En oplevelse af deja-vu er ikke ualmindeligt på store forladte rumskibe, og spillet plages også af det samme irriterende kamera, som man kæmpede (forgæves) mod i etteren. Det er kun muligt at skifte perspektiv i ryk på 90 grader af gangen ved hjælp af controllerens kantknapper, og den løsning fungerer endnu dårligere, end den lyder, især hvis der er mange fjender på skærmen ad gangen.

2

Pludselig fortrød Conrad, at han aldrig havde fået gjort rent på computerpulten.

Alien Breed 2: Assualt er en marginal forbedring af det første spil med et lidt bedre tempo, men desværre også med mange af etterens irritationsmomenter og ensformighed.

Det er eksempelvis stadig umuligt at bruge håndgranater til noget fornuftigt, da det tager en evighed at kaste dem, og så kunne der også sagtens være langt større variation i både monstre og våben.

Hvis man virkelige er nostalgisk efter en alien-shooter, kan Alien Breed 2: Assault godt bruges til at stille de værste abstinenser, men der er faktisk billigere og bedre alternativ på markedet, heriblandt Alien Swarm, der kan hentes helt gratis via Steam.

5 / 10

Alien Breed 2: Assault Mads Johannes Nielsen Alien Swarm. 2010-10-04T10:05:00+02:00 5 10

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...