Playstation Move Anmeldelse
PS3 med næverne fremme.
"Nå, har du set, at man kan få Wii til PS3 nu?"
Man kan spøge alt, hvad man vil, men Sony har en tendens til at gøre ting ordentligt, når de endelig laver det. Jeg var så heldig at få et testeksemplar af Move samt en masse launch titles, så vi kan forsøge at få et overblik over Sonys eventyr ud i motioncontroller-markedet - åbenbart et sted man skal være nu om dage, hvis man har nogen respekt for sig selv som platform.
Ifølge legenden (wikipedia) har Sony arbejdet på en motioncontroller, siden dengang den første version af PlayStation Eye, dengang kaldet EyeToy, blev udviklet. EyeToy, Playstation Eye og Move har egentlig også meget til fælles. Lad os starte med at ridse op, hvordan Playstation Move virker, og hvordan den adskiller sig fra sine konkurrenter.
Playstation Move som præsenteret af Sony-skuespilleren Kevin Butler...
Playstation Move er baseret på nogenlunde samme teknologi, som Nintendo Wii benytter. Du har et sæt specielle controllere, der ved hjælp af en form for kamera og en række sensorer (der ville gøre NASA misundelige) lader konsollen vide, hvor controlleren befinder sig i 3D-rummet udenom den. Wii gør det ved hjælp af infrarødt lys foran dit tv og et infrarødt kamera i controlleren. Sony har bygget videre på deres Playstation Eye teknologi og bruger synligt lys i stedet. På toppen af Playstation Move controllerne sidder der en lille bold, der kan lyse i en myriade af farver. Farven bruges til at sørge for, at kameraet kan se controlleren tydeligt hele tiden. Det tillader også kameraet at kende forskel på de op til 4 spillere, ved at variere deres farver.

Controlleren ser måske lidt spøjs ud i starten. Ting der lyser, er dog svære at stå for.
Den relative størrelse på bolden i forhold til skærmen hjælper også konsollen med at klargøre, hvor langt controlleren er fra skærmen – en vigtig forskel i forhold til Nintendo Wii. Microsofts Kinect er ikke så relevant i denne sammenhæng, da de slet ikke benytter sig af controllere, så når jeg igennem denne anmeldelse prøver at drage paralleller mellem lignende produkter, vil det primært være Nintendo Wii. Nu skal det heller ikke gå hen at blive "lad os mobbe Wiis inferiøre teknologi"-time. Jeg indser, at Nintendo var ude først, og at det på nogle måder er unfair at sammenligne, men jeg antager, at de fleste har prøvet en Wii controller, og det er jo rart at have noget at sammenligne med.
Jeg modtog min Move i en skinnende blå kasse, der lugtede lidt af et forsøg på at efterligne Apples design-kasser. I kassen kunne jeg finde: 1 Playstation Eye, 1 Playstation Move controller samt diverse BluRay discs. Her støder vi lige på den første ting at notere sig: Du skal altså bruge et Playstation Eye for at få move til at fungere. Det er gode nyheder for de, der allerede har et Playstation Eye, da det så vil nedsætte prisen en smule for det nye legetøj. For andre er det måske lidt irriterende. Jeg kan dog afsløre allerede, at brugen af et rigtigt kamera i stedet for IR prikker tilføjer en del morskab til oplevelserne, og tillader udviklerne at tænke i lidt nye retninger, men mere om det senere.
Du vil måske også synes om...
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 3
-
FIFA 13 Preview: Korte træk 0
-
Sådan så dagens nyhedsbrev fra Eurogamer.dk ud kl. 17.00 1
-
Epic giver smugkig på Unreal Engine 4 0
-
Handel med rigtige penge i Diablo 3 forsinkes på ubestemt tid 2
-
Diablo 3 forklaret for noobs på film 0
-
Diablo 3 gennemført på under 13 timer 2
-
Tilbageklik: Diablo 0
-
Hvad fejlmeldingerne i Diablo 3 betyder, og hvad du skal gøre med dem 2
-
Blizzard undersøger forsvundne achievements i Diablo 3 0
-
Valve indbygger remote-download i Steam 0
-
Minecraft mere populært end Halo på Xbox Live 0
-
Street Fighter X Tekken opdatering ødelægger spillet 0
-
Rareware gearer op til næste konsolgeneration 0
-
Omerta: City Of Gangsters også til X360 0

Kommentarer (2) Latest comment 2 år siden
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!
Besked under synlighedsgrænsen Vis
Besked under synlighedsgrænsen Vis
Hvad med RUSE spillet? Jeg har 'læst' at RUSE bruger SIXAXIS teknikken istedet for lyset i toppen.
Læg lige mærke til at kontrol af XMBen er også via SIXAXIS og ikke via lyset da du kan navigere hvis du dækker for kuglen.