Media Molecule har opdateret det officielle LBP-website med en noget trist nyhed omkring udgivelsesdatoen på LittleBigPlanet 2.
Spillet skulle oprindelig have været i handelen inden jul i år, men er nu forsinket til januar måned.
MM begrunder forsinkelsen med den ære, de lægger i spilserien, og implict at der skal poleres yderligere på den beta-kode, vi så nærmere på i dette preview.
"Vi er virkelig kede af forsinkelsen, men insisterer på at levere det bedst mulige produkt"
Beta-testen vil i øvrigt fortsætte nogen tid endnu - "længere end oprindelig planlagt". Slutdatoen kender vi imidlertid ikke.

