Top 20 spil i Danmark lige nu

Halo: Reach! Playstation Move! Mafia II.

Endnu en uge er gået i den virkelige verden. Vi er blevet ældre, marginalt klogere og måske lidt mere taknemlige for at Solen trods alt er en del af solsystemet, selvom de fede tider i strålerne bestemt er ved at være ovre. Men vi, danskerne, har også købt flere spil til samlingen, og her er ugens Top 20 med en liste over de tyve mest solgte spil på tværs af platformene.

Det ser umiddelbart god ud for Halo: Reach til Xbox 360, som lander direkte på førstepladsen efter sidste uges lancering. Det er i øvrigt Bungies sidste spil skabt udelukkende til Microsofts platform. Nyd det.

Playstation fik den 15. september pludselig muligheden for a styre spil via en bevægelsesfølsom slikkepind. Som resultat heraf er lanceringstitlerne til Playstation Move begyndt at tage fart - et samme er vores test af hardwaren såvel som de første titler. Se frem til en mere dybdegående dækning af Playstation Move i dagene der kommer.

StarCraft II slipper andenpladsen, mens Mafia II ender på det mindste podie blandt top tre fra sidste uges førsteplads.

Den eneste nyhed, foruden Move-titlerne, er sådan set NHL 11 fra EA Sports, som lægger hårdt ud på en sjetteplads - godt gået for en nichesport, i virkeligheden. Resten af de tyve hittere kender vi fra tidligere uger - og år.

Listen herunder dækker spilsalg på tværs af formaterne i perioden 11.-18. september:

Forstå mere: Tryk på formaterne i højre side af listen herunder for at se alt indhold om spillet til den pågældende platform.

Denne uge Sidste uge Titel Platform(e)
1 Ny! Halo: Reach Xbox 360
2 Ny! Sports Champions (Playstation Move) PS3
3 1 Mafia II PC, PS3, Xbox 360
4 2 StarCraft II: Wings of Liberty PC
5 3 Call of Duty: Modern Warfare 2 PC, PS3, Xbox 360
6 Ny! NHL 11 PS3, Xbox 360
7 11 LEGO Harry Potter: Year 1-4 PC, Xbox 360, PS3, Wii, DS, PSP
8 10 Counter-Strike: Source PC
9 16 Madden NFL 11 PS3, Xbox 360, Wii
10 6 Red Dead: Redemption PS3, Xbox 360
11 7 Battlefield: Bad Company 2 PC, PS3, Xbox 360
12 Ny! Start The Party! (Playstation Move) PS3
13 5 Super Mario Galaxy 2 Wii
14 4 New Super Mario Bros. Wii Wii
15 8 Toy Story 3 DS, PC, PS3, Wii, Xbox 360, PSP
16 9 New Super Mario Bros DS
17 12 R.U.S.E. PC, PS3, Xbox 360
18 17 Grand Theft Auto Episodes - Liberty City PC, PS3, Xbox 360
19 15 The Sims 3 PC, PS3
20 18 World of Warcraft: Wrath of The Lich King PC

Toplisten er sammensat på baggrund af spil solgt i Danmark hos Chart-Tracks kildebutikker (spil til fuld pris). Chart-Track, ©2010 ELSPA.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!