Bungie dropper spilmotoren bag Halo

Bygger sit kommende spil op fra bunden.

Bungie har med Halo: Reach mere end blot en ikonisk spilserie at sige farvel til. Den forestående overgang fra Microsoft til Activision som udgiver betyder også et farvel til de mange hundrede millioner dollars og arbejdstimer lagt i skabelsen af teknologien, der gennem ni år har drevet Halo-serien, senest via Halo: Reach som vi anmeldte forleden.

Brian Jarrard, studio communications manager hos Bungie, siger i denne uge til Develop:

"Ligesom Bungie ikke vil lave spil ud fra andres franchises, vil vi til hver en tid tilstræbe selv at opbygge de teknologiske rammer vores vores spil. Sådan er vores holdning umiddelbart fremefter."

Hermed kan vi vist godt vinke farvel til idéen om et Call of Duty skabt af Bungie - det ville ellers have været interessant, selvom ingen ved, om de overhovedet kan finde ud af at formgive andre fjender end de udenjordiske Covenant.

Alle venter i øjeblikket på at høre nærmere om, hvad det er for et slags multiplatformspil, Bungie nu er gået i gang med.

Hvad håber og/eller frygter du?

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.