Eurogamer.dk

Halo: Reach • Side 2

Som i gamle dage.

Og Halo: Reach er skræddersyet til at være et foreløbigt farvel, en tour de force i Halo universet - med et knapt så smigrende udtryk, kunne man også kalde det en Greatest Hits. Det er i hvert fald tydeligt at Bungie har kigget lige så meget på det første spil, som de sidste. Stort set alle de våben, man har kunnet opleve igennem serien, optræder i en eller anden form, med enkelte undtagelser. Faktisk er der så mange forskellige Covenant våben, at det kan være svært at huske forskel på dem. Til gengæld er det igen ikke muligt at bruge to våben samtidigt.

En anden ændring er i forhold til de forskellige typer ekstraudstyr, som skjold og camouflage. Hvor de tidligere var en éngangsaffære, kan de nu genbruges, så længe de har energi nok (energien lades løbende op) - nøjagtigt som Arbiterens camouflage fungerede i Halo 2.

2

Nyd udsigten så længe du kan...

Selve banerne er i flere tilfælde også bagudskuende. Nightfall-missionen er for eksempel en tydelig hilsen til The Truth And Reconciliation fra det første Halo, der foregår om natten, og man starter med en sniper riffel, samt et forslag om at gå stille frem. Et af problemerne med Halo 2 og 3 var, i mine øjne, at variationen i missionerne blev lidt for valgfri. Man kunne finde og satse på sniper riflen, eller en rocket launcher, hvis man havde lyst. Men spillerne tog aldrig stilling, og det endte ofte med, at man løb frem i standardudstyret med hovedet under armen. Halo: Reach har ikke problemer med at sætte streg under hvad hensigten med missionen er, eller lave missioner og sektioner, hvor man skal flyve eller styre en kæmpe kanon. Jeg hilser i høj grad variationen velkommen.

Den viser sig også i designet af baner og omgivelser. Selvom hele spillet foregår på Reach, er der både by, sne, land, strand, bjerge og sågar et smut ud i rummet. På den måde får man også lov til både at opleve store åbne områder, menneskenes arkitektur og den indvendige opbygning af et Covenant rumskib. Det ser altsammen fantastisk ud, og især bemærker man at horisonten nu er smukt detaljeret, og synlig i det hele taget i flere tilfælde.

Det er som om, at stilen i grafikken er blevet en lille smule mere grynet, eller i hvert fald mindre skinnende og poleret, dog uden at Halo-universet pludselig er blevet de rene grå og brune nuancer, man ofte ser i andre spil i samme genre. Der er stadig masser af friske farver i paletten. Jeg opdagede ingen grafiske fejl, som teksturer der loader for langsomt, men i enkelte tilfælde var der en blur-effekt på ting i bevægelse, som jeg ikke brød mig om.

Flere af banerne har også deres eget liv i form af vilde dyr og rotter. I beboede områder kan man støde på civile, og ofte ODST-soldater. Både soldater og civile oprørere kan finde på at slå følgeskab med dig, og som en smart detalje, kan man så se navnene på medlemmerne af den lille gruppe, direkte på skærmen. Det giver et incitament til at holde dem i live, men reelt har det desværre ikke rigtig nogen betydning.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...