EA Sports MMA demo sent i september

Svært valg mellem mellemvægt og sværvægt.

EAs modsvar til Ultimate Fighting Championship-serien, der bedre kendes under forkortelsen UFC, hedder EA Sports MMA.

Spillet benytter samme geniale kontrolskema med begge analogsticks som set i EAs bokseserie Fight Night, og snart vil du kunne prøve kræfter med fribrydning uden regler, når en demo af spillet lander mod slutningen af september.

Demoen er indtil videre bekræftet udgivelse i USA den 28. september til Xbox 360 og Playstation 3. Det er en tirsdag. Normalt får Europa nye demoer på PSN og XBLA om torsdagen, hvorfor den 30. september vil være et godt bud på en dato for udgivelsen på hjemlige vreddegrader.

Demoen af EA Sports MMA tilbyder en kamp via "Fight Now" indenfor sværvægt- og mellemvægt-klasserne.

Af spilbare figurer indenfor sværvægtere er den nuværende Strikeforce-mester Alistair Overeem og den tidligere WWE-kæmper Bobby Lashley.

Indenfor mellemvægt er der Jake Shields og Jason "Mayhem" Miller at vælge mellem - begge er overvejende kyndige udi alle de lede bissetricks indenfor Jiu-Jitsu.

Den færdige version af EA Sports MMA udkommer lige over midten af oktober til Playstation 3 og Xbox 360.

Film og yderligere billeder findes via infoboksen herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.