Demo af Duke Nukem Forever sandsynlig

Pitchford: En vigtig del af processen.

Randy Pitchford, chef for Gearbox Software som nu ejer alle rettigheder til Duke Nukem og er blevet bedt af 3D Realms om at færdiglave evighedsprojektet Duke Nukem Forever, mener at en demo af spillet er meget sandsynlig.

"Det er en vigtig del af processen", siger han til VG247. "Nu hvor det hele er officielt, kan vi rent faktisk begynde at lægge planer for demoen."

"Nu skal vi til at snakke med forhandlerne omkring et udgivelsestidspunkt, og i den forbindelse finde ud af, hvad der er smart i forhold til en demo af spillet. Før vi har fundet den præcise udgivelsesdato, kan vi ikke datosætte demoen - ellers risikerer vi at ødelægge spillet endnu mere."

Gearbox afslørede overtagelsen af Duke Nukem Forever i den forgangne weekend på PAX-messen i USA.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.