LittleBigPlanet 2 beta i denne uge

Sony inviterer særligt aktive byggere.

Sony sender i denne uge emails ud til en række særligt udvalgte blandt det aktive spiller-community omkring LittleBigPlanet.

I hver mail vil der være en invitation til at deltage i beta-testen af LittleBigPlanet 2.

Antallet af testere er tilsyneladende både allerede slået fast med syvtommersøm, ligesom de heldige udvalgte allerede er sat i kø til at modtage mailen.

LittleBigPlanet 2 udkommer midt i november, nu med understøttelse af Move som styringsmetode.

spillet spås allerede nu til at være et af årets vigtigste spil på tværs af samtlige platforme, ikke mindst grundet den åbne form som tillader skabelsen af egne spil. Desuden rummer toeren muligheden for at tilslutte mus og keyboard, hvorfor værktøjerne til skabelse af spil og baner er blevet kraftigt forbedret og detaljeret.

Herunder ses Eurogamers seks minutter lange interview med Media Molecule, skaberne af LittleBigPlanet 2 (du kan også se filmen i 720p HD).

Eurogamer TV - Interview om LittleBigPlanet 2

Lær mere om LBP2 via øvrige film, billeder og øvrigt nyt i infoboksen herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.