Eurogamer.dk

Metroid: Other M

Dramadronning.

Nintendo er mærkelige. Lige som man tror at casual/familie/motion control fænomenet er ved at nå smertegrænsen, lykkedes det ved E3 i 2009 den japanske gigant at genvinde en flygtig fanskare ved hjælp af to titler specifikt henvendt til det hardcore publikum. Super Mario Galaxy 2 var måske det mere sikre af de to, mens Metroid: Other M befinder sig i et helt andet univers.

Metroid-spillene har altid været en slags outsider for Nintendo. Det er om noget den mindst salgbare af deres grundfranchises, især i hjemlandet, måske fordi det er en svær serie at definere. Super Metroid fra 1994, det tredje spil i serien, bliver stadig betragtet som en af de mest definitive titler i den generation (og er efter denne anmelders mening en solid kandidat til det bedste spil nogensinde). Men det var dengang, og siden da har Metroiderne og den intergalaktiske dusørjæger Samus Aran undergået lidt af en identitetskrise.

For selv om Nintendo selv stod bag de håndholdte titler, der fulgte i kølvandet på Super Metroid, har seriens skæbne ikke ligget bag lås og slå hjemme i Kyoto. Amerikanske Retro Studios skød papegøjen, da de i 2002 leverede en umådelig intelligent og velovervejet 3D genfødsel af serien i form af Metroid Prime og dets to efterfølgere. Nu er turen kommet til Team Ninja, der nok mest er kendt for den bustebedækkede kampspilsserie Dead or Alive og den fandenivoldske massemordssimulator Ninja Gaiden.

1

Samus Aran: intergalaktisk dusørjæger. Og gigantisk dramadronning, viser det sig.

På trods af at den excentriske, sværdfægtende bagmand Tomonobu Itagaki ikke længere befinder sig hos Team Ninja, vækkede det stadig mistanke, da samarbejdet med Nintendo blev offentliggjort. Jeg var optimistisk, men vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Og det gjorde jeg egentlig heller ikke, før jeg endelig placerede spillet i min Wii og fattede remoten på langs, som var det en NES-controller. Utroligt nok formår Metroid: Other M at være både en radikal forandring og forbavsende konservativ på samme tid.

Det hele begynder med en meget dyrt udseende intro, der genskaber slutningen fra Super Metroid - en scene, der på trods af (og måske på grund af) manglende teknologi, lykkedes at skabe en reel dramatisk konklusion uden brug af ord eller andre, mere avancerede koncepter. Den panserbeklædte heltinde Samus Aran på jagt efter en infantil metroid (dødsensfarlig, goplelignende parasit), dannede et slags moderligt bånd med den lille skabning, der blev tilintetgjort af den biologiske supercomputer Mother Brain.

Metroid: Other M - Trailer

Moderlig er nøgleordet her, idet plot og personlighed spiller en store rolle i Other M; alt (deriblandt i navnet) er gennemsyret af matriarkalske temaer og følelser. Selv om Samus Aran er en af de ældste kvindelige spilfigurer, har hun ligesom Nintendos andre maskotter aldrig haft en mærkbar personlighed. Hun er sammensat af et sæt idealer og basale koncepter, blandet med de oplevelser spilleren har ført hende igennem. Hvis man prøver at fastlægge en prædefineret identitet, risikerer man at støde sammen med spillernes egne opfattelser om, hvordan Samus bør være. Især når der er kulturelle grænser imellem.

2

Other M forholder sig ofte til sine to-dimensionelle rødder, dog ikke konsekvent.

Historien i Metroid: Other M er ganske enkelt noget makværk. Det er et klichéfyldt, japansk melodrama, der mest af alt minder om noget, man kunne se i de tidlige CD-ROM titler i halvfemserne. Det begynder med at Samus modtager et nødopkald fra et inaktivt rumskib. Da hun ankommer, støder hun på sin gamle kampgruppe ledet af en vis Adam Malkovich - en mand, der bedst kan betegnes som Arans surrogatfar. Det meste af historien omhandler deres forhold, og Samus' egne usikkerheder omkring hendes fortid. Det er første gang, hun egentlig åbner munden, og resultatet er desværre både kedeligt og irriterende. Konceptet er ikke nødvendigvis dårligt, og der er skam et par interessante drejninger og referencer til de andre spil i serien undervejs, men et forfærdeligt akavet manuskript og gyselig stemmeføring saboterer alt potentialet. Det kan kun blive bedre herfra.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...