Black Ops får offline multiplayer

Træning uden vrede teens i røret.

Det må være Store Black Ops Dag i dag.

Foruden dagens tidligere nyheder om spillet, er der godt nyt til alle spillere, der ikke orker at bruge de oceaner af tid, det kræver for bare at kunne klare sig nogenlunde online.

Call of Duty: Black Ops får nemlig en offline multiplayer-del, og her kan man øve sig på de forskellige maps og lære de grundlæggende elementer af multiplayeren at kende i fred og ro.

Ligeledes kommer kampene til at foregå mod AI-fjender, der garanteret ikke kommer med nedsættende bemærkninger om dine præstationer eller din mors kropsvolumen.

Den nye spiltype får navnet Combat Training og vil, ifølge Mark Lamia fra Treyarch, udgøre en helt separat del af spillet med sit eget progressionssystem.

Læs desuden også om online multiplayer i Black Ops, som bliver forklaret med både film, tekst og økser.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.