Få Ronaldo på småholdet i FM 2011

Plus! Emotionelle og intelligente jobsamtaler.

SI Games har endelig taget kritikken og de mange bønfaldelser til sig omkring det urealistiske i, at man - uanset hvor langt man kommer i diverse ligaer med et bundhold - ikke kan købe ind blandt verdens absolutte topspillere.

Dette bliver nu muligt i Football Manager 2011, forsikrer udvikleren, og hermed åbner altså døren for potentielt set at kunne smide godtfolk som Ronaldo, Tevez, Puyol eller Rooney ind på banen med eksempelvis en FCK- eller Brøndby-trøje på.

Desuden bliver forhandlingsprocessen mellem dig som manager, diverse agenter og de spillere, det hele drejer sig om, omgærdet af lidt mere dybde end den gammelkendte standard "krav > tilbud > ventetid > respons", og vil nu i stedet foregå som en løbende forhandling, hvor betingelserne ændrer sig undervejs, alt efter både agentens og spillerens temperament. Der vil også være flere kontraktmæssige forhold at lægge til og tage fra i spillerforhandlingerne.

Læs mere om nyhederne i årets inkarnation af Football Manager i vores tidligere afdækning af spillet.

FM 2011 udkommer til PC, PSP og iPhone i efterået. Datoen er endnu ikke lagt fast.

Se i øvrigt Miles Jacobson introducere spillet i filmklippet herunder, hvor vi også har de første billeder liggende.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.