Vi er alle ofre for ønsketænkning. “Jeg ville ønske, jeg havde en million kroner.” “Jeg ønsker fred i verden.” “Jeg ville ønske, den unge ville holde op med at skrige mig i ørerne, når jeg spiller Call of Duty.”
Hvad hvis spiludviklere havde et enkelt ønske til rådighed? Hvis de havde magten til at ændre hele spilindustrien på en radikal og omkostningsfri metode?
Over den seneste måned har vi hos Eurogamer spurgt nogle af industriens mest strålende stjerner om, hvad deres ønske i så fald ville være - og her er hvad de svarede.
Greg Zeschuk, grundlægger, Bioware
“Jeg ville garantere en 100 procent enighed i, at spil er kunst. En lampeånd ville viske Roger Eberts kommentarer bort, og han ville indrømme, at spil er kunst.
Jeg tror, det er uundgåeligt. Når flere mennesker bliver udsat for oplevelsen, vil de sige, “Nåh ja.” Det er meget ligesom film og bøger. Der er drengerøvsfantasier, og der er dybere, mere følelsesorienterede værker.
For os er det en særlig frustration, da vores spil ligger tættere på kunst. Så vi tager det personligt, hvis nogen synes, de ikke er det.
Hvis vi designer et kampspil, ja okay, så er jeg ligeglad, om det er kunst eller ej. Men når man stræber efter at skabe spil, der har en følelsesmæssig indflydelse på folk - hvis nogen siger det ikke er kunst, er det fornærmende.
Hvis du spiller nogle af tidens mere indieprægede spil, er de mere kunstneriske og inspirerende end mange større spil. Vi er det her store sommerhit, men mange af disse små, gratis oplevelser er egentlig temmelig mageløse, når det kommer til lyd og grafik.
Hvad gør et spil til kunst? Jeg vil personligt føre det tilbage til den følelsesmæssige virkning. At det har en dybsindig indflydelse på individet. Ikke bare det pludselige udbrud, der opstår ved at slynge controlleren fra sig, men det at have noget man kan tænke dybere over på længere sigt, noget der har en slags indflydelse på din person. Ligesom alle de store malerier og skulpturer, kan man huske det i årevis, og det har haft en reel indflydelse på en.
Så min lampeånd vil få alle til endelig at tro på og være enige i, at spil er kunst. Det uundgåeligt på sigt, da alle, der er opvokset med spil, vil forstå det.”
Karl Stewart, brand manager, Lara Croft
“Jeg vil have et spil, der kan få mig til at græde. Helt ærligt.
Jeg spiller spil og når til kanten, til et punkt, hvor jeg bliver forbløffet. Men jeg har endnu ikke oplevet et spil, hvor oplevelsen griber mig så meget, at jeg kunne finde på at græde.
Det lyder måske sørgeligt, men jeg elsker dybden og følelserne og historien i et spil. Foruden al teknologien bag, handler det i bund og grund om den følelse og den oplevelse, du har fået serveret.
Jeg tror på, at vi på et eller andet tidspunkt får et spil, hvor vi - nøjagtig som på film - når til slutningen, og der sker noget stort. Det er et episk øjeblik, og en lille tåre triller ned ad kinden, før man tørrer den væk. Man tænker: “Hvorfor græder jeg egentlig?”
Jeg vil gerne opleve dét i et spil i min levetid.”
Louis Castle, chef, GarageGames og InstantAction
Der er millioner af ting, jeg ville ønske. Af mine egne, selviske grunde ville den eneste ting, jeg gerne ville ændre, være en fuldstændig integreret, flydende måde, hvorpå man kan levere indhold af den højest mulige kvalitet fra computer til forbruger gennem internettet.
Dette problem har, mere end noget andet, været den mest begrænsende faktor for fremskridt i vores firma. Mange folk prøver dog lige nu på at løse dette vanskelige problem. Det skal nok komme.
