NBA Jam mister Wii-eksklusivitet

XBLA/PSN-versioner i sigte.

Electronic Arts har bekræftet den senere tids rygter om, at Wii-basketballspillet NBA Jam skulle være på vej til konkurrerende platforme.

Helt konkret bliver der tale om to versioner til henholdsvis Xbox Live Arcade og Playstation Network, der dog kun kan erhverves via en kode medfølgende alle nye kopier af NBA Elite 11.

Ifølge EA har Wii-versionen fortsat hovedfokus, hvorfor den vil have ekstra singleplayer-funktionalitet sammenlignet med de to downloadversioner. Dog vil det være muligt at dyste via XBL og PSN i de to sidstnævnte, og dervedrejses der tvivl om, hvilken version egentlig er at foretrække.

NBA Jam rammer Nintendo Wii til oktober, formentlig samtidig med NBA Elite 11, der er datosat til d. 5. oktober.

Se film og billeder i infoboksen herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.