15 timers Assassins Creed: Brotherhood

Første detaljer om AC 2½.

Efter udsendelsen af de første stykker boxart har Ubisoft nu officielt bekræftet Assassins Creed: Brotherhood og beskriver nu spillet i yderligere detaljer.

Spillet, der er en halv fortsættelse til Assassins Creed 2, vil igen handle om snigmorderen Ezio. Eventyret foregår i Rom, hvor du skal nedlægge korrupte Tempelriddere og magthavere sammen med et hold af snigmordere. Ubisoft forventer, at singleplayer-kampagnen vil indeholde op mod 15 timers spil, hvorefter nye multiplayer-funktioner kan bidrage yderligere til holdbarheden. Multiplayer-delen vil være klassebaseret, og du kan skræddersy din figur med unikke angreb og våben.

Assassins Creed 2 udkommer i løbet af julesæsonen til Xbox 360, PS3 og pc. Udviklingen finder primært sted hos Ubisoft Montreal.

Kommentarer (2) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • kofoed #1 2 år siden

    Ser frem til at høre mere om det til E3, var vild med både 1'eren og 2'eren!
  • Muska #2 2 år siden

    Assassins Creed 2 var nomineret flere gange til Game of the Year - men blev lige overhaslet for det meste. Synd - for det er mega fedt. Så jeg ser frem til flere eventyr med Ezio, for jeg har sandeligt nydt de sidste.
    Og så til jul!! Perfekt gaming tid er jo lig med helligdage